Der bliver sange til fest & farver, når ’Music as Medicine’ gæster Udby Kro.
Duoen med sanger og guitarist Jan Kjær Andersen og bassist Thorkil Christensen leverer flotte og svingende fortolkninger af blandt andre Beatles, Rolling Stones, Creedence Clearwater Revival, Kim Larsen, Sebastian og Gnags. Indimellem nogle af Jan Kjær Andersens egne stærke sange om Danmark, kloden, venskaber, tiden – og selvfølgelig kærligheden.
Duoen spiller både før og efter maden, og efter middagen vil det være tid til at kridte danseskoene
’Music as Medicine’ leverer musik, der rykker og engagerer publikum. Energi, smukke melodier, masser af guitar og stærkt og varieret basspil. Der er også garanti for et par gode historier, humor og masser af dialog med publikum.
Forvent en sjov og stemningsfuld sen eftermiddag og aften, og syng gerne med på de kendte numre.
’Music as Medicine’ består af nogle rutinerede musikere. Jan Kjær Andersen optræder 50-75 gange om året i Danmark og Ungarn og spiller fast på Udby Kro, hvor han varmer op til aftenens hovednavn. Thorkil Christensen trakterer bassen i en lang række musikalske sammenhænge som for eksempel Kvart i Jazz og Soul Vaccination.
Duoen har i år blandt andet spillet under Vordingborg Festuge, på Metronomen på Frederiksberg, Karl E i Frederiksværk og Fiskerlejet i Karrebæksminde.
Program
Kl. 17. Dørene åbnes.
Kl.17.15: Duoen ’Music as Medicine’ spiller første sæt, mens gæsterne kommer.
Kl. 18. Maden serveres. Jan Kjær Andersen underholder med mere rolige numre. Maden vil bestå af and og flæskesteg med alt tilbehør til.
Gammeldags æblekage til dessert + Kaffe / The
Kl. 19.15: Duoen spiller andet sæt med mange dansevenlige numre.
Det er muligt at overnatte på kroen, det anbefales at ringe og reservere værelse i god tid på tlf: 26394987