Retten i Nykøbing meddeler…
Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.
Matr. nr. 3 b, Hastrup by, Beldringe
Hastrupvej 26
4720 Præstø
Tinglyst areal 2.710 m², heraf vej 190 m².
Pudset bindingsværkshus med stråtag, opført i 1800. Der er et boligareal på 130 m². 1. salen er uudnyttet. Herudover er der et udhus fra 1940 på 25 m² og carport fra 1968 på 30 m². Arealerne er ifølge BBR-ejermeddelelse.
Entre/fordelingsgang med gipsloft og gulvtæppe.
Værelse med skabe. Gulvtæppe og gipsloft.
Gammelt badeværelse med blå fliser og hvid sanitet samt badekar. Gipslofter og flisegulv.
Værelse med betongulv og gipsloft.
Værelse med gulvtæppe og gipsloft.
Køkken med pudset loft og vinyl på gulvet. Gamle køkkenelementer. Opvaskemaskine, mrk. LG, komfur, mrk. Gorenje, køleskab, mrk. Vestfrost, emhætte, mrk. Blomberg.
Stue med gulvtæppe og gipsloft.
Spisestue med gulvtæppe og træplader på loftet.
Tidligere butiksrum, hvor der står en brændeovn (er ikke tilsluttet) samt oliefyr, mrk. HS Tarm. Gipsloft og vinylgulv.
Rum med tørretumbler, mrk. Whirlpool og vaskemaskine, mrk. Bauknecht, håndvask og vandvarmer, mrk. Metro Gipsloft og fliser på gulvet.
Lille baggang.
Der er enkeltlags vinduer i ejendommen.
Grund på 2.710 m² heraf vej 190 m². Lukket have med græsplæne og gamle træer.
Ejendommen fremstår i dårlig stand.
Der gøres særligt opmærksom på, at der tidligere på ejendommen har været opstillet en benzinstander. Der henvises til servitut af 28.03.1953 som er vedlagt nærværende sagsopstilling. Regionen har indsamlet oplysninger på matriklen, og har på baggrund heraf vurderet, at der ikke er behov for en kortlægning.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvis er baseret på udskrift af BBR-registret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.
Ejendommen kan ses på tvangsauktioner.boligsiden.dk og https://www.tvangsauktionssiden.dk/case/4954
Pr. 01.10.2017 kr. 1.300.000, heraf grundværdi kr. 472.700.
Martin Hinteregger Nielsen
Vordingborg Kommune v/advokat Kenneth Berg
Advokatfirmaet Bang/Brorsen & Fogtdal
Torvet 9
4800 Nykøbing Falster