Fem partier er igen gået sammen om et fælles grundlovsmøde. De har sendt følgende meddelelse ud:
5. juni, Grundlovsdag, er det en god tradition at Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet går sammen om et festligt arrangement i kulturhuset Den Gule Stald i Kalvehave Havn.
Selvom vi er fem forskellige partier, så kan vi altid blive enige om at frihed, folkestyre, lov og ret, og de værdier som Grundloven repræsenterer, er værd at fejre. Festpladsen åbner kl. 12:30.
Det er valgår til regions- og kommunalbestyrelser, og derfor er det naturligt at fem lokale kandidater er på talerlisten. De vil hver især give deres bud på en grundlovstale.
Indimellem er der levende musik og fællessange.
Hvis vejret tillader, afholdes arrangementet uden døre på havnekajen; hvis ikke, flytter vi ind i Stalden.
Grundlovsmødet slutter kl. 16:30. Alle er velkomne.
Talerlisten:
Morten Hjort (Ø)
Kim Ingemann Erichsen (RV)
Gitte Corell (SF)
Michael Smed (A)
Lene Ezzaaf (Å)
…
Vordingborg.in har rundet 19.000 følgere! Hvad betyder det for en annoncør?