Drengerøve eller ej, det handler om hygge og fællesskab. 30 års fødselsdag midt i Mern med en kæmpe dartskive.
Daniel Hauballe 30 års dag fejres med rettidig omhu på Skolemarksvej 1 i Mern. -Der er åbent hus, alle er velkomne, lyder det fra Thomas Hauballe.
-Det er jo heller ikke dig der bor her, kommer det grinende fra Emil Pedersen.
Det er ren hygge, lidt drilleri, kammeratskab og fællesskab.
-Vi begyndte på projektet kl. 05.00 i dag. Han er vild med havedart, ikke i klub, fortæller Thomas Hauballe.
Dartskiven er lavet i forholdet 1 : 100. Den er præcis 5 meter høj. Der er banket jern ned i 2 meters dybde for at det skal kunne holde i blæsten. -Der vækkede vi måske naboerne, da maskinen begyndte at hamre jernet ned i jorden, griner de lidt undskyldende.
-Husk at skrive der er åbent hus, opfordrer Thomas igen.
Foto Anders Munch