I søndags kom der nye elever til Teaterhøjskolen Rødkilde, som ligger i Lendemarke ved Stege.
Af de 36 elever er der 16 som er fortsættere, elever som tager endnu et kursus, og så er der 30 nye elever. Hvert år laver de en introtur. De startede turen på Ulvshale hvor de gik fra vendepladsen ved Møns Camping til Nyord-broen.
Derefter blev de afhentet af bussen og fortsatte turen til Nyord By. Her fortalte William om folk og fæ og meget andet om øen.
-Så tog vi hjem og spiste velfærskød fra Vestmøn og lækker linseret lavet af vores nye vegetariske kok Lasse, lyder det fra Trine Schlosser.
Efter frokost gik turen naturligvis til Teater Møn som holder til på den gamle Magleby Skole. Det var Tilde og Peter som tog imod. Her nød de en åben prøve på en forestilling fra et teater der var på besøg. Det blev en god dag.
Foto Trine Schlosser