Teaterhøjskolen Rødkilde ved Stege inviterer til spændende og underholdene foredrag.
Teaterhøjskolen Rødkilde oplyser:
“Vi har besøg af vores gamle elev Ulla Vejlby. Hun er uddannet skuespiller fra scenekunstskolen i Århus og er bl.a. kendt fra sin rolle som Edith i “Badehotellet”. Ulla er på Rødkilde for at undervise eleverne og har der ud over lovet, at hun til spisefællesskabet vil fortælle om den oplevelse det har været, at være med i “Badehotellet”. Arbejdet med rollen som Edith, fællesskabet omkring serien og en lille smule sladderhistorier fra bag kameraerne. Og da vi er på Rødkilde vil hun også fortælle om det, at leve som professionel skuespiller.
Det glæder vi os utroligt meget til.
Vi vil i dagens anledning skabe en stemning á la “Badehotellet” og lade eleverne servere en dejlig frokost hvor vores økologiske og grønne køkken lader sig inspirere af klassiske frokostretter. “
Program for dagen:
Kl. 12.30: Badehotellet åbner og man melder sin ankomst til oldfruen, som sørger for at gæsterne bliver seated. Baren åbner.
Kl. 13.00: Frokosten begynder.
Kl. 14.00: Underholdning og fællessang: Man binder os på hånd og mund.
Kl. 14.15: Foredrag om “BADEHOTELLET” i Gl. Scene.
Kl. 15.15: Kaffe og æblekage og et par fællessange mere: “En sømand har sin enegang” og “I Danmark er jeg født”.
Kl. 16.00: Arrangementet slutter.
SPISEFÆLLESSKAB PÅ “BADEHOTELLET”
Tilmelding senest 10. november kl. 12.00 til Trine på: info@rodkilde.dk