Det er lidt af et scoop, at Lokalhistorisk Forening i Vordingborg kan tage hul på forårets foredragsrække med en af byens “grønne drenge”.
Torsdag den 21. februar kl. 19.00 kan vi i samarbejde med Vordingborg Bibliotek sige velkommen til Flemming Kruse i KulturArkaden. I mere end 30 år var han stadsgartner i Vordingborg Kommune. Det var nogle travle årtier, hvor det grønne for alvor kom på kommunens dagsorden. Med stor politisk og økonomisk opbakning fra byrådet lykkedes det at sætte Vordingborg på det grønne danmarkskort. Efter et langt sejt træk med planlægning, nyanlæg, omlægninger og forbedringer af kommunens grønne områder fik Vordingborg Kommune en lang række priser og anerkendelser.
I 2001 blev Vordingborg udnævnt til Danmarks grønneste købstad. Blandt det mest omtalte fra årene skal nævnes Historisk Botanisk Have, desværre indtil for kort tid siden et lidt misrøgtet område; nævnes skal også blomsterprogrammet, køer på Kirkeengen, byens træer og skovplantninger. Ved kommunalreformen i 2007 blev Flemming Kruse udset til at blive storkommunens chef for hele det grønne område med parker, idrætsanlæg, natur og vandløb. Flemming Kruse gik på pension fra Vordingborg Kommune i 2015. Siden har han været aktiv i naturbevarelsen i Sydsjælland, både som debattør, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening og som konsulent ved en række naturprojekter. – Flemming Kruse vil fortælle om sit arbejde med de grønne områder i Vordingborg og naturen rundtom i storkommunen.
…
VIND: Netavisen Vordingborg.in udlodder sammen med slagter Zangenberg igen et gavekort på 1500 kr. som kan benyttes hos Zangenberg.
Det eneste du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er at tilmelde dig vores nyhedsbrev lige under dette opslag.
Det er helt gratis og du kan altid melde fra igen nemt og smertefrit. Vi trækker i marts måned.
Du må gerne dele dette opslag med andre som kan have glæde af det.