Debat. For mange børn og unge kommer på et eller andet tidspunkt i kontakt med psykiatrien.
Det vil vi gerne arbejde for at forebygge. Indsatsen skal foregå på flere planer. Dels er det vigtigt; at samfundets syn på mennesker psykiatriske lidelser forandres, og at berøringsangsten i forhold til at tale om mentale lidelser mindskes. Dels skal systemet simplificeres, så åbenlyst enkle indsatser kan iværksættes hurtigt, og ventetider på eksempelvis pæd./psyk. udredninger forkortes.
.
Alle har et ansvar for at vores børn trives. Det gælder for de fagpersoner, som børnene møder, det være sig sundhedsplejersker, pædagoger og skolelærere. Men det gælder også for andre voksne i børnenes liv.
.
Tidlig indsats og opsporing bør altid være at foretrække. Det økonomiske aspekt er centralt, men det må aldrig overskygge det menneskelige aspekt i et af verdens bedste velfærdssamfund – ambitionen skal altid være, at – alle skal med.
.
Vi tror på, at vi med tidlig indsats kan undgå, at nogle børn og unge bliver så syge eller så udfordrede, at psykiatri eller institutioner må tage over. Alligevel er det ofte svært at få iværksat de rigtige tiltag i tide. Vi vil påstå, at der ikke kun ligger en økonomisk udfordring i dette, men også mangel på klare retningslinjer og klar ansvarsfordeling i opgavefordelingen imellem hospital, kommune og praktiserende læge eller speciallæge.
.
Dette resulterer i ventetid og evt. forværring af mistrivsel hos barnet – eller den unge. Desuden skabes en uigennemsigtighed, der kan gøre det svært at navigere i som forældre og fagpersoner. Vi har oplevet børn i vores omgangskreds, som vi tænkte kunne have brug for hjælp. Børn der virkede som om de mistrivedes.
.
I daginstitutioner har man en faglighed i bagagen. En faglighed i forhold til børns udvikling og forældresamarbejde. Der påhviler pædagoger og lærere et stort ansvar for at opfange, beskrive og italesætte en eventuel bekymrende udvikling hos det enkelte barn.
.
Lad os i fællesskab blive enige om at få afmystificeret psykisk sygdomog blive mere modige, når vi oplever børn, der ikke trives. Vi skal være modige for vores børn og unges skyld. De er vores fremtid.
