Debatindlæg af Maria Lenstrup (SF): Som landsformand for foreningen Pårørende i Danmark har jeg i årevis kæmpet for kommunale pårørendevejledere.
Her i Vordingborg har Seniorrådet og Ældre Sagen (og sikkert flere endnu) talt varmt for, at vi skal ansætte en pårørendevejleder. Det er også et af SFs ønsker i den kommende valgperiode – og en mærkesag for mig som kandidat til kommunalbestyrelsen.
Det er blevet endnu mere presserende med den nye Ældrelov, som giver pårørende en ny vigtig, og for de fleste sikkert også ganske velkommen, opgave. Ældreloven lægger vægt på større selvbestemmelse for vores ældre. Den selvbestemmelse skal udfoldes i tæt samspil med de pårørende, især hvis den ældre har svært ved at beslutte sig alene, fx hvis der er noget demens på spil.
Mange undersøgelser viser, hvor krævende og belastende hjælpen til vores kære kan blive for pårørende, uanset alder. Det er kun blevet sværere gennem de seneste 10-15 år.
Hvis pårørende skal løfte endnu en opgave på en god og tryg måde, kræver det bedre støtte og forståelse for pårørendes egen situation. Belastningssygdomme skal forebygges, pårørende skal guides til hjælpende indsatser fra kommune og civilsamfund, de skal tilbydes viden og fællesskab, og frontpersonalet har brug for efteruddannelse i pårørendesamarbejde. Jeg ser det som en vigtig del af den forebyggende indsats.
Alt det kan en pårørendevejleder stå for, til gavn og glæde både for ældre borgere, for yngre med sygdom eller handicap, for alle deres pårørende, og for det personale, der nu skal samarbejde tættere med pårørende. Hvem kan være uenig i det?
