TP vvs i Vordingborg
Forbindelse med os
Jonica i Vordingborg
Kaffebønnen Vordingborg
Tage Klee kunstfotograf
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Udby Kro festlokaler middag

Politik

SF får ny formand

Publiceret

: ,

Marie Lenstrup fra Præstø er ny formand for SF i Vordingborgkredsen, enstemmigt valgt på en velbesøgt Generalforsamling først i marts.

Marie Lenstrup formand for SF Vordingborg

Marie Lenstrup

Marie er også landsformand for interesseorganisationen ’Pårørende i Danmark’, medlem af SF’s nationale sundhedsudvalg, og af kommunens styregruppe vedr. Frivillighed og nærdemokrati.

Hun afløser Michael Juliussen, Nyraad, fhv. kommunalbestyrelsesmedlem samt leder af Vordingborg kommunes dagpleje.

Ved samme lejlighed sagde man goddag til tre andre bestyrelsesmedlemmer, Henrik Ægidius, Stege, Anders Christensen, Nyraad og Michael W. Jørgensen, Vordingborg.

Grønt parti

Viceborgmester Else-Marie Langballe Sørensen (ems) nævnte i sin beretning efterårets valg. SF oplevede tydelig fremgang både kommunalt og til Regionsrådsvalget. Partiet opnåede derfor en ekstra plads begge steder. Nyt KB-medlem er ungerådgiver Gitte Corell, Nr. Vindinge.

SF indgår de næste fire år i en bred flertalsgruppe med fire andre partier. Der er vilje til samarbejde, hvilket også sikrer SF den bedst mulige indflydelse.

Blandt de mange resultater SF har opnået i sidste valgperiode, fremhævede ems bl.a. den ny, ambitiøse spildevandsplan, retningslinjer for mere og bedre natur via det nedsatte §17.4-udvalg, ansættelse af flere ”grønne hænder” i 2022, og samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening om fredning af Kirkeskoven og Kirkeengen i Vordingborg.

Generalforsamlingen noterede sig, at selv om klima- og miljøområdet nu desværre ikke længere har et særskilt kommunalt udvalg, så er disse emner stadig højt prioriterede i partiets arbejde. SF er forsat et grønt parti, og vil nu bl.a. fokusere på rent drikkevand.

Sober valgkamp

Michael Juliussen glædede sig i sin sidste formandsberetning bl.a. også over det gode valg i 2021. Det blev ført en fin og sober valgkamp med masser af valgmøder, indtil Covid 19 satte en prop i det hele.

Der var ros til de mange, som har gjort en stor indsats i den forbindelse, såvel som til dagens to afgående bestyrelsesmedlemmer Lena Schroll og Janne Gotfredsen.

..

OBSBØRNETEATERDAG PÅ TEATERHØJSKOLEN RØDKILDE

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seneste tekstannoncer

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg