Forbindelse med os
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
Maler Thomsens Malerservice
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø
salg af både cp bådformidling

Politik

Særdeles livligt diaglogmøde om bæredygtigt skolevæsen

Publiceret

: ,

Vestmøn Lokalforum havde mandag aften inviteret til dialogmøde om bæredygtig skolevæsen på Ny Gammelsø i Damsholte. Det blev en livlig aften.

Mange mødte op, der manglede plads, flere stod og hørte på gennem de åbne vinduer.

Lige i starten var der en tendens til buen, når politikerne sagde noget, det fik Michael Seiding Larsen bestemt og behændigt hurtigt sat en stopper for. Tonen var resten af aftenen rimelig god.

Hvad handler det om?
Tilbage i maj 2018 gik samtlige partier i kommunalbestyrelsen ind for at frede skoleområdet for besparelser på
mellem seks og syv millioner kroner i 2020, som skulle ske på grund af faldende børnetal. I stedet påbegyndte man en dialog med skolebestyrelser og personaleorganisationer om at skabe et bæredygtigt skolevæsen i en fremtid med færre elever. Men nu har man konstateret et stort efterslæb på bygningsvedligehold på op til 140 mio. kr. Det skal man finde besparelse på, samtidig man skal finde ud af, hvordan man  griber det stadig faldende børnetal an. Administrationen er kommet med to modeller som begge går på at lukke skoler. Skolerne på Møn er også med i modellerne. Derfor havde Vestmøn Lokalforum indviteret til dialogmøde om hele kommunens skolevæsen. Helt naturligt kom mødet dog til mest at omhandle skolerne på Møn som er lukningstruede, Hjertebjerg og Fanefjord.

På mødet var der naturligvis en stor overvægt af borgere fra Møn.

Asger Diness Andersen styrede mødet. Det var ikke en helt nem opgave.

En borger spurgte panelet -Hvordan har I det med at koble udvikling i landistrikterne og samtidig lukke skoler? Fra en anden borger lød det -Jeg er selv socialdemokrat, men nu roser jeg Venstre.

Charlotte Bagge fra Fælleslisten. -At lukke skoler er som et quick fix. Skolen trækker befolkning og vækst.

Else-Marie Langballe Sørensen fra SF -Tallene vi benytter er sande, lød svaret.

Michael Seiding Larsen fra Venstre -Vi står ved at det er dumt at lukke skoler. 140 mio, jeg tror ikke på tallene, iflg, rapporten bliver bygningerne nærmest kun holdt sammen af malingen!

Mikael Smed, borgmester og socialdemokrat. -Er det 140 mio eller 70 mio er for mig lige meget, det handler om børnene. Om fem år har vi 2000 tomme stole rundt på skolerne.

Man taler om, at der er 1300 tomme stole rundt i alle skolematrikler, og det er en udgift.

Mette Gerdø. -Ingen er glade for at lukke skoler.

Nede fra salen kom et spørgsmål fra en borger fra Mern. -Vi har børnene i Mern, men forældrene vælger Øster Egesborg Friskole, hvorfor gør de det? Det fik vi aldrig svar på fra panelet.

Diskusionen tog også udgangspunkt i, at lukker man nogle små skoler, må klassestørrelsen naturligvis blive større. Det fik en kvinde som var flyttet fra København til Møn med familien til at sige. -Det er mængden af børn i klassen der gir stress. (her var der 28 børn) Først havde vi en nyuddannet som gik ned med stress, så fik vi en garvet lærer som også gik ned med stress. Så flyttede vi til Møn, nu taler man om at lukke skoler!

Kristina Themsen fra Venstre. -Da jeg første gang blev præsenteret for et bæredygtig skolevæsen, fik jeg at vide, det ikke var en spareøvelse. Nu handler al debat om økonomi!

Michael Seiding Larsen -Det vi er ved at lave er børnefabrikker. Vi skal have ro på skoleområdet, det er børnene der bliver taberne.

Jesper Adler fra konservative. -Vi skal forholde os til virkeligheden. Vi har ikke sagt ja til at lukke skoler, vi vil have en høring så vi kan høre hvad borgerne tænker.

Henning Larsen, formand for Venstre. -Jeg er ansat i det private. Hvis salget går ned, skal sælgerne ud sælge noget mere, vi lukker ikke bare produktionen, og antydede dermed at det er en investering.

Under debatten kom det også frem, at en afledt effekt af at lukke en skole er, at  idrætshallen også lukker, da den har omkring 60 % af omsætningen fra skolen. Lukker skolen lukker idrætslivet. Vil man have tilflyttere skal der være en skole. Mange vælger helt bevidst de små skoler, de kan noget andre ikke kan. Der skabes stor usikkerhed hos folk der tænker på at flytte til området, hvor der er tale om skolelukninger.

Borgmester Mikael Smed gav udtryk for, at han var glad for alle de indput han havde fået, og især den med de afledte effekter af en skolelukning.

Om mødet har ændret noget hos politikerne er svært at sige, men vi kan konstatere at Else-Marie Langballe Sørensen (SF) som er formand for Børn- og Familieudvalget, har en meget utaknemmelig post for tiden. Hun måtte også konstatere, at de er nødt til at se på prognoserne, og de er ikke gode, børnetallet falder stadig. Dette har man dog svært ved at se ude på Fanefjord Skole og Hjertebjerg Skole, her er fornemmelsen, at det er modsat.

Diskusionen vil nok køre i meget lang tid endnu.

Mødet statede kl. 19.00 og skulle slutte kl. 21.00 men tiden gik ca 15 min over, der var stadig masser af stof til diskusion.

Michael Seiding Larsen

 

Fra v, Kenneth Andersen (A), Mikael Smed, Jesper Adler.

 

Fra højre, Kristina Themsen, Charlotte Bagge, Jesper Adler, Mikael Smed, Kenneth Andersen

Foto Anders Munch

PS: Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet til netavisen Vordingborg.in lige under dette opslag i det grå felt. Du kan altid nemt og smertefrit framelde igen.

  •   
  •  
  •  
  •  
Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg