Vinhuset Møn rødvin hvidvin webshop
Ole Stage elinstallatør og lamper
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø

Rekordmange ”affaldshelte”

Der blev samlet affald til den store guldmedalje – desværre var der igen alt for meget

Ronni Lykkehus har været initiativtager til flere affaldsindsamlinger

Overalt i landet har børn og voksne skoler og daginstitutioner i den forløbne uge deltaget i affaldsindsamlinger og gjort en kæmpe indsats for at holde Danmark rent. Det er Danmarks Naturfredningsforening, som står bag affaldsindsamlingerne, og man skønner, at man i år har haft det højeste antal indsamlere nogensinde med omkring 225.000 indsamlere.  Ud af disse, har fremtidens generation taget et kæmpe løft, med ikke mindre end 188.000 børn fra skoler og daginstitutioner, der har samlet ind i den forløbne uge.
Søndag var det de voksnes tur til at samle affald, og mange steder i Vordingborg kommune var der arrangeret indsamlinger.  Mange bakkede op om arrangementet for at gøre en indsats og for at sikre en ren by og en ren natur.

Mange indsamlinger var kommet i stand i foreningsregi, i samarbejde med lokalråd, spejdere og på privat initiativ, og f.eks. var der indsamlinger på Knudshoved, på Jungshoved, i Ørslev, Klintholm, i Vordingborg by og flere andre steder. På Møn blev der lørdag også samlet ind langs Kostervej, hvor den kommende cykelsti skal anlægges.
I Vordingborg var det Ronni Lykkehus, som i samarbejde med Møns Bank i Vordingborg stod bag indsamlingen. Her blev deltagerne budt på morgenbrød, inden indsamlingen gik i gang, og ovenpå indsatsen var der en sodavand eller en øl til dagens  lokale ”affaldshelte”.

Alex og Mike fra 9. E på Iselingeskolen samlede affald i voldgraven

Også på Sydhavnen var der affaldsindsamling

Elever fra 9. E på Iselingeskolen havde travlt med at samle affald i Algade

Deltagerne fik udleveret sække og skulle undervejs sortere henholdsvis metal, glas, plast og restaffald, som vi kender det fra husholdningen.
Ronni Lykkehus har på privat initiativ stået for flere affaldsindsamlinger med op til 100 deltagere. Det var før coronaen i et par år satte en stopper for indsamlingerne, men Ronni Lykkehus håber med tiden igen at nå op på samme opbakning.

Om end det bedste ville være, at der slet ikke var brug for affaldsindsamlingerne.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….