Politiet samt Midt- og Sydsjællands Brand & Redning var kl. 15.53 onsdag eftermiddag alarmeret frem til Digevej ved Masnedsund Havn i forbindelse med en mulig drukneulykke i Storstrømmen.
Til indsatsen var der indsat politi, redningsbåde fra flere enheder, SAR redningshelikopter og en ambulance.
Efter næsten 45 minutter efter alarmen lykkedes beredskabet i luften og i vandet at spotte personen som derefter blev reddet op i en af redningsbådene og sejlet ind til Masnedsund Havn.
Politiet oplyser på det sociale medie X at personen blev reddet op af vandet i live og bragt til sygehuset med henblik på behandling.