Debat: Den grønne omstilling kommer ikke udenom kernekraft i Danmark og slet ikke med de mange power-2-X anlæg, der er planlagt og forventes at komme i fremtiden.
Der er mange paradokser i den danske elforsyning og den grønne omstilling. Et af dem er, at vi gerne omfavner de mange power-2-X anlæg, som via elektrolyse skal fremstille brint og grønne brændstoffer til fx skibsfart, flyindustri og til vejtransport, men ikke kan fremvise en pålidelig strømproduktion.
Power-2-X anlæggene bruger store mængder strøm. I Vordingborg kommune (på Masnedø), hvor der er planlagt to Power-2-X anlæg anslår den ene af virksomhederne(1), at de vil få et konstant forbrug på 360 MW, som svarer til et årligt forbrug på 3.155.760 MWh.
I kommunens energiplan, som er ved at blive vedtaget, forventes et samlet elforbrug i 2030 på 5.100.000 MWh, hvoraf de 2 planlagte power-2-X anlæg alene står for 4.800.000 MWh. VE produktionen forventes at kunne opfylde 7% af de to power-2-X anlægs forventede forbrug. Hvordan kommer vi i mål med de sidste 93%? Det skal Vordingborg kommune som sådan heller ikke, da power-2-X anlæggene kan hente en del af elforbruget fra vindmølleparkerne Kriegers Flak I og II[2], og det generelle elnet.
Kriegers Flak II er ikke endeligt vedtaget, men bliver det formentligt meget snart. Den vil have en kapacitet på 1.000-3.450 MW[3] afhængig af udbudsrammen. Det svarer til ca. 3.950.000-13.600.000 MWh ved en døgneffekt på 45%. Dvs. overordnet set kan samfundet og ikke kommunen skaffe den nødvendige elproduktion til i hvert fald de to power-2-X anlæg. Men jeg ved, at der planlagt flere anlæg på Lolland, altså tæt på Masnedø (Vordingborg). Energibehovet i vores region vil derfor blive meget stort. Og med tanke på, at der er planlagt flere power-2-X anlæg over hele landet, så stiger behovet for energi voldsomt.
Løsningen på Power-2-X udfordringen er kernekraft. Kernekraft er sådan set også løsningen på Danmarks stigende energibehov. Og der er 2 muligheder. Den helt traditionelle kernekraft, som vi kender fra fx Ringhals v/Gøteborg, som er et stort værk, der producerer energi nok til at dække en større andel af Danmarks energiforbrug.
Den måske lidt bedre løsning, set med danske øjne, er SMR (Small modular reactor)[4][5], som er en slags mini kernekraftværk. Fordelen ved denne løsning er, at værket fylder meget mindre. Det kan placeres tæt på de steder, hvor der er behov for meget energi fx Sukkerfabrikken i Nykøbing F, Ålborg Cement, store fabriksområder eller Power-2-X anlæg. De åbenlyse fordele ved at placere værkerne tæt på ”forbrugerne” er, at der kan skabes direkte forbindelse fra værk til ”forbruger”. Derved begrænses energitabet, kw-prisen bliver formentlig billigere, og kapitalkravet til SMR anlæggene er mindre end de traditionelle kernekraftværker. Herudover så er byggetiden også kortere. Argumenter der gør, at vi hurtigere kan komme i gang med den grønne omstilling. Alternativet til kernekraft, hvis vi skal skaffe store mængder energi, er pt. olie, kul og gas, som alle ved er anti-grønne og anti-co2-reducerende energiformer.
Hvordan jeg får overbevist modstanderne i Folketinget, synes lige nu at være den største udfordring. Jeg tror meget af modstanden er begrundet i frygt, baseret på uvidenhed. Vi ønsker alle den grønne omstilling, men hvis vi stædigt holder fast i den ensidige satsning på vind-sol-biogas, så får vi ikke den bedste co2-frie energi – kernekraft – med i energiplanlægningen. Og frygten den må vi få fjernet ved oplysning.
[1] Dokumentvisning (vordingborg.dk)
[2] Etablerede havvindmølleparker | Energistyrelsen (ens.dk)
[3] Miljøvurdering af planer for havvindmølleparker i Nordsøen I, Kattegat II og Kriegers Flak II sendes i offentlig høring | Energistyrelsen (ens.dk)
[4] Small Modular Reactors | Rolls-Royce
Kommentar:
Vi er internt uenige i mit parti, C, både lokalt og nationalt. Jeg har været tilhænger af kernekraft siden KU-tiden (1984 og frem) og bl.a. besøgt Barsebäck, da det stadig var i drift.
Venlig hilsen
Jesper Adler
