Forbindelse med os
Jonica i Vordingborg
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Lollands Bank

Politik

Politisk vandretur i Ulvshale

Publiceret

: ,

Konservative i Vordingborg inviterer til politisk vandretur.

Camillo Krog og byrådsmedlem Daniel Irvold Vordingborg

De to konservative ”Rangers”, folketingskandidat Camillo Krog og byrådsmedlem Daniel Irvold

Krig er ikke længere noget fjernt og uvedkommende, og selv her i Vordingborg Kommune ser vi konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine. Flygtninge er nået hertil, og heldigvis står vi sammen om at hjælpe dem, så godt vi kan på helt praktiske og menneskelige planer. Ud fra et politisk perspektiv, så er det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa med ét blevet højaktuelt for os alle. Som konservative mener vi, at et tæt samarbejde med vores europæiske allierede er afgørende, og vi er stærke tilhængere af, at vi kommer af med forsvarsforbeholdet til folkeafstemningen til juni.


Det vil vi meget gerne tale mere om, og derfor inviterer vi til:

Politisk vandretur den 1. maj kl. 10 i Ulvshale Naturnationalpark.


Alle er velkomne
, når vi lægger vejen forbi det gamle skanseanlæg og batterierne, der blev bygget som forsvarsværk i 1807-1814 i forbindelse med Englandskrigene. Måske giver det inspiration til en snak om, hvad vi tidligere har gjort som nation for at forsvare vores frihed, og vi vil meget gerne give nogle bud på, hvad vi som konservative mener, der skal gøres i fremtiden.

På turen får vi også rig lejlighed til at nyde den helt vidunderlige natur i den nyudnævnte nationalpark, og vi regner også med at få en snak om naturgenopretning, biodiversitet og hele ideen med at gøre Ulvshale til en naturnationalpark.


Vores ”Rangers”, som går i spidsen på denne spadseretur, der varer ca. et par timer, vil blandt andre være vores nyvalgte folketings­kandidat Camillo Krog, byrådsmedlem Daniel Irvold og vælgerforeningsformand Steffen Steffensen, der er klar til at give nogle borger­lige ord med på vejen om forsvar og natur. Vi runder af ved Stenværket, hvor vi byder på kaffe og hjemmebag.

Deltagelse er gratis, men tilmelding på mail
stst@liselundfontaenen.dk
er vigtig, så du får bekræftelse med mødested. Vi forbeholder os muligheden for at aflyse, hvis vejrguderne er helt imod os.

 

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg