Frimann Hansen biler
Sikker it SAFE IT i vordingborg
Leif Pedersen Biler Vordingborg Toyota
Du Milde Himmel Vordingborg
malermester Louise Thrane vordingborg
Kaffebønnen Vordingborg
Galleri Solby Design Stege på Møn
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland
xl-byg i Præstø
begravelse sydsjælland vordingborg, Præstø, Stege
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 07:58, d. 08. jun 2021

Politisk aftale sikrer fremtidens grønne elnet

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået politisk aftale om en mere robust el-infrastruktur. Aftalen lægger første grundsten til, at vi i Danmark i fremtiden kan bruge grøn strøm langt mere end i dag.

Det er centralt for at indfri klimamålet om 70 procents reduktion i 2030. Aftalen lægger fundamentet for regeringens kommende elektrificeringsstrategi.

For at sikre en grøn omstilling af Danmark og 70 procents reduktion i vores udledning af drivhusgasser skal vi bruge grøn strøm i langt flere sammenhænge, end tilfældet er i dag. Der skal f.eks. bruges mere strøm til opladning af elbiler og individuelle varmepumper. Det kræver, at de virksomheder, som leverer strøm til danskerne, de såkaldte netvirksomheder, får nye rammer, som understøtter, at elnettet kan håndtere det øgede forbrug, uden at elpriserne skyder i vejret. Aftalen er dermed det første vigtige skridt mod at sikre, at det danske distributionsnet for el er gearet til fremtidens øgede forbrug af grøn strøm.

“I fremtiden skal Danmark i langt højere grad drives af grøn strøm. Med den her aftale lægger vi fundamentet til elektrificeringen af Danmark. Vi sikrer, at elnettet ikke bliver en stopklods, men derimod et solidt udgangspunkt for at understøtte den grønne omstilling. Aftalen er med til at sikre, at vi er på forkant med udviklingen samtidig med, at det ikke bliver på bekostning af forbrugernes elregning,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Aftalen leverer også på ét af benene i den kommende elektrificeringsstrategi. Når reguleringen af netvirksomhederne gøres klar til den øgede elektrificering skabes endnu bedre forudsætninger for, at den grønne strøm bliver udnyttet bedst muligt, og at aktører på tværs af sektorer får de bedste muligheder for at elektrificere.

Der sikres samtidig ordnede forhold i elsektoren, med lige konkurrenceforhold mellem netvirksomhederne, der beskytter forbrugeren mod højere elpriser. Aftalen indeholder også en opdatering af reguleringen for strømafbrud hos forbrugerne, hvor der er balance mellem omkostninger og leveringskvaliteten. Det sikrer tryghed for strøm i stikkontakterne, også i en fremtid med et væsentligt anderledes elforbrug.

Aftalen er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance samt Alternativet, og den sikrer dermed en robust og fremtidssikret regulering.

Carsten Kissmeyer, Venstre:

“Elektrificeringen af samfundet sætter store og nye krav til vores el-infrastruktur. Derfor er vi i Venstre glade for, at vi med aftalen sikrer, at netselskaberne kan lave de investeringer, der er nødvendige for at håndtere fremtidens øgede elforbrug og dynamiske elproduktion. For Venstre er det vigtigt, at vi bruger intelligente løsninger og opretholder forsyningssikkerheden, mens vi sikrer lave og stabile priser for forbrugerne.”

Signe Munk, SF:

“Elnettet skal geares til flere elbiler og varmepumper. Vi sætter nu rammerne for, at der kan blive lagt moderne elkabler ud i hele Danmark, så der er strøm i kontakten til den store elektrificering, som vi står overfor.”

Torsten Gejl, Alternativet:

“Fremtiden er grøn strøm, og det er enormt vigtigt at fremtidssikre el-infrastrukturen. Derfor er Alternativet glade for at være med i denne aftale.”

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

“Enhedslisten mener, at det er utroligt vigtigt at netselskaberne, som er ejet af andelsselskaber har gode betingelser for sikre, at der bliver investeret tilstrækkeligt, så vores elforsyning fungerer godt. Også når vi frem mod 2030 kommer til at bruge langt mere elektricitet til elbiler og varmepumper. Vi vil sikre forsyningssikkerheden og en bedre styring af elforbruget. Enhedslisten ser frem til at forhandle strategi for elektrificering.”

4 timer siden

Hvordan påvirker kunstig belysning naturen? Hvad betyder mørket for vores sundhed og trivsel – og

5 timer siden

Annonce: Premiere 16. april: Stéphanie, en politibetjent i Afdelingen for Interne Anliggender, bliver sat på

9 timer siden

55-årig var påvirket af både spiritus og stoffer.

9 timer siden

Færdselspolitiet standsede også bilist for en ulovlig overhaling.

1 dag siden

Charlotte Skydsgaard på 52 år fik pludselig ændret sin tilværelse drastisk, men gav ikke op.

Du Milde Himmel vordingborg
Bruuns Studio Designer lamper
Optima Care hjemmepleje
Vordingborg Låseservice
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
1 dag siden

Annonce: Ny hjemmepleje i Vordingborg Kommune – fra 1. januar 2026.

1 dag siden

Et par ord fra Lars Kleist, formanden for Rådet for Frivillighed og Folkeoplysning.

1 dag siden

Sponsoreret indlæg: Sæsonen for havearbejde er for alvor over sydsjællænderne. Men arbejdet med at trimme

2 dage siden

Annonce: Simon Rölink åbnede frisør- og barbershop midt i Vordingborg, hvor der endda er gode

2 dage siden

Den 155 tons tunge skinnefræser gæster Lolland-Falster i slutningen af april, hvor opgaven er at

2 dage siden

Annonce: Kia XCeed 1,6 GDI Plugin-hybrid Upgrade DCT 5d 6G Aut.

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232 Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089 Ansvarshavende: Anders K. Munch Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd.
Vordingborg.in tager ansvar og er derfor tilmeldt –