Politiet har afgivet skud i Sorø og ramt en person!
En kort pressemeddelelse:
I dag klokken 9.40 blev der smidt en genstand mod rådhuset i Sorø. En politipatrulje, der allerede var på stedet, fik hurtigt kontakt med den formodede gerningsmand. I forbindelsen med anholdelsen blev der afgivet skud, og den formodede gerningsmand blev ramt. Personen er efterfølgende blevet bragt til sygehuset.
Ingen andre er kommet til skade ved hændelsen, og der er ingen fare for borgere i området.
Sagen er nu overgivet til Den Uafhængige Anklagemyndighed, der skal behandle sagen. Derfor har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke yderligere kommentarer.
..
Den formodede gerningsmand er kørt på hospitalet.
Det var en molotovcocktail som blev kastet mod Rådhuset.























