Gratis at være med! Guided tur med mulighed for at se en masse havørne!
Søndag den 26. februar inviterer Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg og Avnø Naturcenter til Ørnens dag på Avnø kl. 10:00 til 14:00.
Hvor mange havørne man vil se afhænger af vejret. Rekorden er 22, men det var også en isvinter. Der er dog altid blevet set en ørn eller to på dagen.
Der vil være ornitologer med store kikkerter placeret 3 forskellige steder på Avnø, nemlig midt for kysten og ude i fugleskjule, her kan man få sig en snaps eller et glas likør, samt i tårnet ved naturcenteret.
Der starter en guidet ture i fra centeret kl. 10:15. På turen bliver man orienteret om, hvordan det går med fuglelivet i fjordområdet og på Avnø naturcenters område. Og forhåbentlig bliver der også set havørne på turen. En ekstra guidet tur vil blive afholdt hvis omstændighederne er til det.
Efter endt tur, er der mulighed for at lidt varmt at drikke og mulighed for at snakke med folk fra Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening.
Børnene kan være med til at lave fuglefoder, spise pandekager og drikke varm chokolade.
Husk passende praktisk påklædning og fodtøj til turen.