Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
Cafe Einstein i Vordingborg hyggeligt sted
Fællesspisning Holberggaard
Øernes Revision Vordingborg
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø
Vordingborg køreskole

Erhverv

Nyt grønt lån fra Møns Bank

Publiceret

: ,

Møns Bank har afsat en pose penge til en særlig lav rente, hvis man går med tanker om at energirenovere sin bolig.

Grøn omstilling er oppe i tiden, og nu lægger Møns Bank sig i kølvandet med en lånepulje til en særlig attraktiv rente. Lånene kan søges af boligejere, der ønsker at energirenovere deres boliger.

– Der er faktisk tale om en win-win situation, siger bolig- og markedschef Steen Normann Olsen. Kunderne får en gevinst i form af en lavere energiregning, og samtidig kan de låne til en virkelig billig rente, der giver en hurtigere tilbagebetaling af investeringen.

Eksempler på energirenoveringer kunne være ekstra isolering, nyt tag eller udskiftning af olie- eller naturgasfyr.

– Er der en grøn klima- eller miljøvenlig idé i kundens nye projekt, sætter vi fluks renten ned med 3% på stedet, tilføjer Steen Normann Olsen.

Banklån er ofte sagen, når ønsket er en fleksibel og mindre finansiering. Men rådgivningen vil også afklare, om projektet fx er af en størrelse, hvor et realkreditlån er en bedre løsning.

– Det vil være naturligt, at vi også kigger på kundens samlede økonomi og på den måde kommer frem til den bedste løsning for kunden, siger Steen Normann Olsen.

Start med en beregning
Vil man have en idé om, hvad man kunne gøre ved boligen, kan man gå ind på Energiberegneren på bankens hjemmeside og prøve med sine egne tal.

Via boligens adresse trækkes der automatisk oplysninger fra BBR, og så indtaster man blot nogle få yderligere oplysninger og har straks et bud på en mulig energirenovering. Og der er flere gode grunde til at undersøge sagen.

– Ud over en økonomisk gevinst gavner energiforbedringer også indeklima og komfort, ligesom energimærket bliver mere attraktivt, når man en dag vil sælge, siger Steen Normann Olsen.

Energiberegneren er kun vejledende.

– Derfor opfordrer vi under alle omstændigheder til, at man kontakter os, hvis man ønsker del i puljen af grønne lån, slutter Steen Normann Olsen.

Steen Normann Olsen Møns Bank

– Går man med tanker om at energirenovere, er det måske nu man skal slå til – inden vinterens komme og lige nu til en særlig favorabel rente, siger bolig- og markedschef Steen Normann Olsen fra Møns Bank.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg