Nyrådsnatten: I går fredag var det igen blevet tid til atForeningerne i Nyråd viste hvad de indeholdt.
Foreningerne i Nyråd og Nyråd Lokalråd afholdt fredag den traditionelle Nyrådsnat, hvor foreningerne viste et bredt udsnit af deres aktiviteter.
Da jeg var forbi, var man lige startet, så der var ikke den store søgning endnu.

Lokalhistorisk forening havde en stand, hvor gæsterne blev sat på en prøve med tipskupon med lokalhistoriske spørgsmål.
Der var en vin eller chokoladepræmie til den bedste.
I Vintersbøllehallen havde Nyråd Idrætsforening baner med badminton, softtennis og bortennis.

Vintersbølle Gymnastikforening havde lagt Airtracken ud og der var kø ved stortrampolinen – så der blev trænet mange forskellig spring.

På fodboldbanen havde NIF’s fodboldafdeling flere baner med bl.a. en præcitionsbane, hvor der skulle rammes præcis.
Petangue afdelingen var på plads med flere nyanlagte baner.
Herude var der også mulighed for at få noget i maven fra den opstillede grill.
Inde i kantinen spillede bandet ”Mislyd” og skabte en god stemning.
Ved Hulemosesøen var der ”folk udefra”. FDF Vordingborg/Ørslev stillede op med snobrødsbagning og vigtigst af alt den traditionelle Kanosejllads.
Foreningen har særligt uddannede kanoinstruktører, så sikkerheden var i top.

Børneinstitutionen ”De fire Årstider” var traditionen tro til stede ved søen med kaffe, friskbagte boller med hjemmelavet marmelade.
Vejret var dog ikke helt med arrangørerne på denne aften, for der kom lige en lille bister byge forbi.
Tekst og foto Arne Holdensen.
Annonce
Lager-salg med besparelser på op til 80 %
Der vil være åbent for salg på Bakkedraget 1, 4793,Bogø By.
- Fredag d. 24. august kl. 10-18
- Lørdag d. 25. august kl. 10-16
























