Henriks Hvidevarer Vordingborg vaskemaskine, opvaskemaskine. Præstø Stege
Forbindelse med os
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø

Erhverv

Nyoprettet pulje giver mulighed for at søge støtte til grønne og almennyttige projekter

Publiceret

: ,

Tirsdag d. 6. december 2022 inviterer Vordingborg Kommune til informationsmøde om den nyoprettede Grønne Pulje. Kom og hør om puljen, hvad der kan søges til og hvordan du skal gøre det.

Vordingborg Kommune har i forbindelse med det nye solcelleanlæg i Barmosen oprettet Grøn Pulje. Puljen består lige nu af 3,36 mio. kroner og kan søges af alle i kommunen. Projekter i nærheden af de berørte områder vil blive prioriteret højest.

Formand for Klima- og Teknikudvalget, Anders J. Andersen sagde i forbindelse med indvielsen af det nye anlæg: ”Jeg synes det er flot, at vi med stormskridt nærmer os målet med 100 procent grøn energiproduktion lang tid før, vi havde forestillet os. Jeg kan også mærke på folk, der er kommet i dag, at de er overraskede og synes det er flot, at vi er nået så langt og faktisk er stolte over, at det her kan lade sig gøre i Vordingborg Kommune.”

Som noget nyt, er det lovpligtigt for opstillere af vedvarende energianlæg at indbetale et beløb svarende til størrelsen på anlægget til den nyoprettede Grønne Pulje, der administreres af kommunen. Med tilslutningen af solcelleanlægget i Barmosen består Grøn Pulje nu af 3,36 mio. kr. Midlerne fra puljen skal gå til grønne og almennyttige projekter og initiativer, i nærhed af de områder, hvor der enten er eller kommer til at være vedvarende energianlæg. Indtil videre består puljen af penge indbetalt af opstillerne af solceller i Barmosen, men der planlægges også for flere anlæg ved Ørslev, Høvdingsgård og Køng Mose. Puljen kommer altså til at vokse i takt med, at flere anlæg bliver sluttet til nettet.

Vordingborg Kommune har udlagt flere områder, hvor der er solcelleanlæg på vej. Der arbejdes lige nu på at udbygge elnettet, så det kan håndtere elproduktionen fra de kommende anlæg.”, siger Anders J. Andersen, og tilføjer om Grøn Pulje: ”At den grønne omstilling med den nyoprettede grønne pulje, også giver mulighed for at støtte den lokale udvikling og grønne tiltag i kommunen, er jo en god bonus. I Klima- og Teknikudvalget ser vi frem til at modtage ansøgninger og se hvilke gode ideer og initiativer, der findes i de forskellige lokalmiljøer. Vi har i Vordingborg Kommune en god tradition for stærke lokalsamfund, med foreninger, ildsjæle og stort initiativ, så vi er helt sikre på, at der vil komme mange ansøgninger til gode projekter.”

I Plan og Klima er vi glade for oprettelsen af Grøn Pulje. Kommunens planer for solceller vil med Grøn Pulje ikke kun bidrage betydeligt til den grønne omstilling, men også gå hånd i hånd med midler øremærket til initiativer, der støtter den lokale udvikling og grønne tiltag i lokalmiljøerne” siger Philippine Schollain, afdelingsleder for Plan og Klima.

Informationsmødet finder sted på Gåsetårnskolen Kastrup, Sankt Clemensvej 27, 4760 Vordingborg, tirsdag den 6. december 2022 kl. 19:00 – 21:00. Udvalgsformand Anders J. Andersen vil byde velkommen, hvorefter Grøn Pulje bliver præsenteret. Der vil være tid til spørgsmål.
Få mere information om puljen på:
https://www.vordingborg.dk/frivillig/puljer/alle-puljer/gron-pulje/

Ønsker du at deltage?
Så skal du tilmelde dig senest den 29. november til projektleder, Laurits Adam Monty, på mail:
laamo@vordingborg.dk.– Vordingborg Kommune er vært for en sandwich og drikkevarer til de tilmeldte.

  •   
  •  
  •  
  •  
Klik for at kommentere

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg