TP vvs i Vordingborg
Nicko leg legetøj i Vordingborg
GT Motors i Vordingborg
Nicko leg legetøj i Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Bager i Nyråd v Vordingborg

Nye advokatfuldmægtige hos advokatfirmaet Engelbrecht

Advokatfuldmægtig Simon Andreas Dino Castellani og advokatfuldmægtig Amanda Meier Vilms er begge tiltrådt hos Engelbrecht.

Advokatfuldmægtig Simon Andreas Michael Dino Castellani tiltrådte sin stilling hos Advokatfirmaet Engelbrecht i maj 2022. Simon var forinden ansat som udbuds- og kontraktjurist ved en offentlig myndighed. Simon har været på arbejdsmarkedet siden han var 13 år, og han har prøvet kræfter med bl.a. lagerarbejde og detail. Da Simon besluttede sig for at læse jura, var det en beslutning, som blev truffet efter nøje overvejelser.

Simon er specialiseret i at håndtere sager om erhvervslivets udfordringer, herunder kontrakter, køb og salg af virksomheder, inkasso og selskabsret mv. Desuden er Simon en sand dyreven, hvorfor han også arbejder med sager om heste og jura. Et særligt kendetegn ved Simon, er hans særlige målrettethed og en høj eksekveringsevne. Simon motiveres af at hjælpe andre og at sikre gode løsninger for sine kunder.

For Simon medbragte tiden på jurastudiet erfaringer indenfor både den civilretlige verden – først hos en retshjælp i Valby, senere hos en offentlig myndighed, sidenhen på et advokatkontor på Frederiksberg – og dernæst i den strafferetlige verden som studerende hos Nordsjællands Politi. Efter endt studie tog Simon ansættelse ved en styrelse, hvor han har arbejdet med nogle af landets største udbud af IT-kontrakter.

Jeg har alle dage haft en udpræget stor retfærdighedssans, og jeg har altid været drevet af ikke blot at have ret, men også at få det. Derfor var det også et naturligt valg for mig, at jeg skulle beskæftige mig med jura, da jeg efter en del år i detailbranchen indså at jeg skulle prøve noget nyt.”

ERHVERVSLIVETS UDFORDRINGER

Simon har stor erfaring med mange sagstyper som relaterer sig til erhvervslivet, men tvister i hestehandler fylder også på hans skrivebord. Simon bistår derfor med assistance inden for mange juridiske discipliner. Simons behov for ikke bare at have ret, men også at få det, blev genspejlet i hans valg af speciale, som han skrev i faget civilproces.

Simon behandler sager for sine klienter fra start til slut. Han står derfor for udarbejdelsen at skrivelser til modparter, processkrifter, samt deltagelse i retsmøder. Simon har et behov for at sætte ting i struktur, hvilket bevirker at han altid er velforberedt i, og har styr på sagernes faktum. For Simon er strukturen essentiel for at sikre en god sagshåndtering.

I mange af mine sager har jeg fornøjelsen af at repræsentere klienter, hvor der overfor dem er begået en uret. Ofte er der behov for at sagerne tilrettelægges på en måde, så mine klienter forstår deres retsstilling. Derfor har jeg altid et stort engagement i mine klienter, da jeg tror på at deres sager bliver behandlet bedst, hvis de bliver hørt ordentligt.”

Simon går op i at sikre den bedste løsning for sine klienter. Dette betyder at han altid bruger tid på at forklare sine klienter, at der kan være flere løsninger på samme problem. For Simon er den bedste løsning dén, som den oplyste klient ønsker.

Simon er født og opvokset i København, og her bor han stadig. Han har dog en drøm om at flytte ud, hvor der er lidt højere til himlen. Når Simon ikke er på arbejde på kontoret, er han enten at finde på sit lokale værksted for fritidskeramikere, eller i sin sofa med en god bog i hånden.

Advokatfuldmægtig Amanda Meier Vilms tiltrådte sin stilling hos advokatfirmaet Engelbrecht i juli 2022. Hun har siden 1. maj 2021 arbejdet som juridisk sagsbehandler i forbindelse med færdiggørelse af sit jurastudie på Københavns Universitet. Amanda Meier Vilms er udstyret med en drivkraft indenfor juraen. Hun har et særligt opsøgende sind, og er aldrig bange for en udfordring. Hun vil således gøre alt for at nå i mål og ikke mindst finde de bedste løsninger for hendes klienter i sagerne. Amandas speciale områder er lejeret, personskadeerstatning og heste & jura. Hun har generelt en bred vifte af sagsområder, og er aldrig bange for at dykke ned i lovgivning for at yde den bedst mulige rådgivning. Amanda er som led i sin store interesse inden for lejeret ligeledes udpeget som medlem af huslejenævnet/beboerklagenævnet i Lollandskommune og medlem af beboerklagenævnet i Guldborgssund. Derudover bistår hun i hendes arbejde som advokatfuldmægtig private udlejer/lejere, heste sælger og køber mv, herunder med henblik på at få løst deres problematik med modparten.

Amanda blev færdiguddannet Cand.jur. i en alder af 24 år, der har derfor aldrig været slinger i valsen ved beslutninger om hvilken karrierevej, der skulle vælges. Jurastudietiden medbragte en del erfaringer indenfor den civilretlige verden først på advokatkontor i København, dernæst i den strafferetlige verden som studerende hos den centrale anklagemyndighed og afslutningsvist både civilretligt og strafferetligt hos Advokatfirmaet Engelbrecht, hvor hun fandt den rette hylde.

Jeg vidste allerede da jeg var forholdsvis ung, at jeg ville studere jura. Jeg har altid haft en meget stor retfærdighedssans, og selvom det ikke altid hænger sammen med den danske lovgivning, er det ikke desto mindre min største drivkraft for mit arbejde. Jeg sætter en utrolig stor dyd i at hjælpe mennesker, der er kommet i klemme med loven på den ene eller anden måde. På grund af min nysgerrighed og videbegærlighed var der ingen tvivl om, at jeg skulle fortsætte på København Universitet efteråret efter jeg om sommeren var blevet student fra Nykøbing F katedralskole.”

DE HELT ALMINDLELIGE PRIVATE PROBLEMER

Amanda har stor erfaring inden for et bredt felt af sager, men særligt de helt almindelige private problemer som bl.a. udlejere og lejere kan befinde sig i, og tvister om hvorvidt en hest lider af en handelsfejl synes at fylde særligt i Amandas arbejde. Dertil kommer, at hun med hendes specialeskrivning fandt en ny passion indenfor personskadeerstatningen, herunder PTSD-sager, sager om godtgørelse for tort mv. Amandas arbejde består i udarbejdelse af processkrifter, skrivelser til modparten, retsmøder og ikke mindst klientkontakt. Amanda er altid velforberedt i alt, hvad hun foretager sig. For hende er det ikke en begrænsning, men tværtimod et springbræt for at kunne improvisere og finde på gode idéer og løsninger – for så er grundlaget i orden.”Mit arbejde er aldrig kedeligt. Det er det mest spændende ved juraen, den ændrer sig konstant og det er mit ypperste job altid at være forberedt på, at mine klienter ringer og stiller mig et spørgsmål til deres sag. Jeg kan sågar opleve, at hele min planlagte dag bliver ændret grundet et pludseligt hastemøde eller en ny sag der er særligt hastende. Det er noget af det, der gør mit arbejde særdeles spændende.”

EN PERSON DER SÆTTER EN ÆRE I AT INVOLVERE SINE KLIENTER

I forbindelse med sit arbejde gør Amanda alt hvad hun kan for at hendes klienter skal have en fornemmelse af at blive hørt i deres sager. Klienterne er derfor altid i højsædet hos Amanda i hendes sagsbehandling, ligesom hun sætter en ære i at involvere dem på et plan så forholdet mellem klient og advokatfuldmægtig ikke kun bliver rent professionelt, men at der også er plads til et lille grin og uformaliteter.

Amanda er født og opvokset på Lolland-Falster, men bor i dag i Næstved med sin kæreste og hendes to katte. Amanda er stort dyremennesker, hvilket også begrunder hendes passion i heste & jura. I fritiden nyder hun at læse både ny litteratur og klassikere, og så har hun en svaghed for musik fra 70’erne og 80’erne. Når Amanda ikke er dybt begravet i det skrevne ord, bruger hun tiden sammen med sin familie på Lolland-Falster eller nyder en god film på sofaen.

OM KONTORET

Vi er et advokatkontor med stærk tilknytning til lokalområdet. Vores klienter er primært privatpersoner samt små og mellemstore virksomheder.

Advokatfirmaet har blandt andet specialiseret sig i behandling af tvister om udbudsret, kontraktret, heste og jura, dødsboer, køb og salg af virksomheder, lejeret, erhvervslejeret, ejendomshandler, straffesager og familieret.

Vi har hovedkontor i Sakskøbing og afdelingskontor i Præstø og Greve og Kolding, og har derfor kontor både i Nykøbing Falster, Roskilde og Kolding retskreds.

For yderligere information se vores hjemmeside: www.advokatfirmaetengelbrecht.dk.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….