Øernes revision, Vordingborg ekspanderer fortsat.
Efter sidste års køb af Total Revision har ledelsen vurderet, at det er tid til at ansætte den første statsautoriserede revisor i revisionsfirmaets historie. Da muligheden for ansættelse af Jesper opstod, var det bare om at slå til, udtaler direktør Peter Hansen.
Jesper Bo Winther er tiltrådt pr. 1. december 2022, og er tiltænkt at skulle håndtere en større kunde portefølje.
Jesper kommer fra en partner stilling i PriceWaterhouseCoopers (PwC) i Ringsted. Jesper er bosiddende i Næstved, har hustru og tre børn.
Jesper har 30 års erfaring som revisor. Denne erfaring stammer primært fra mange års virke i Næstved-, Ringsted-, og Vordingborg-området samt et par år udstationeret til engelske Guernsey.
Derudover har Jesper været ude af revisionsbranchen fra 2012-2017 som økonomidirektør/CFO i en større ejendomskoncern.
Jespers erfaring omfatter – ud over regnskabsudarbejdelse og tilhørende revision – rådgivning om skattemæssige og økonomiske forhold, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, finansiering, køb/ salg af virksomheder samt budgettering.
Erfaringen fra ejendomskoncernen har givet Jesper særlig indsigt i finansielle og ejendomsrelevante forhold, og samtidigt erfaret hvorledes det er at være kunde i et revisionsfirma set fra den anden side af bordet – en erfaring som nu kommer øernes revisions kunder til gavn.
Jesper skal styrke den nuværende ledelse på bl.a. følgende områder:
Være underskrivende revisor på et større antal kunder, hvilket bl.a. betyder en del kundemøder, kvalitetssikring af medarbejderes regnskabsudarbejdelse, lede og fordele arbejdet. Herudover vil mange rådgivningsopgaver, alt lige fra køb af bil til generationsskifte, havne på Jespers bord.
Jespers ansættelse styrker hele organisationen – således er der gjort klar til yderligere ekspansion baseret på god kvalitet, konkurrencemæssige priser og relevant rådgivning.
..
Gode tal til en evt. annoncør: Mange besøger Vordingborg.in