Kunder i Møns Bank mellem 18 og 36 år kan få glæde af en ny opsparingsform med bonus.
– Boligopsparing med bonus er for unge mennesker, der sparer op til boligformål og gerne vil have noget ekstra ud af deres opsparing, siger bolig- og markedschef Kristian Skov Larsen i Møns Bank. På denne konto giver vi bonus, der beregnes sideløbende med den almindelige rente. For tiden 2,25 % i rente og så yderligere det samme i bonus.
Kunderne får glæde af deres bonus, når de finansierer et boligformål gennem Møns Bank, inden de fylder 36 år. Bonus fratrækkes det beløb, som man ellers skulle betale for finansieringen – og kan højst udgøre pakkeprisen for finansieringen.
– Vi har hverken krav om minimumsindbetaling og heller ikke loft over indestående på kontoen, fortsætter Kristian Skov Larsen.
Derudover kan man hæve på kontoen uden opsigelse, ligesom man også kan ophæve kontoen uden varsel.
– Alt i alt giver det en rigtig god start på ens boligdrømme, tilføjer Kristian Skov Larsen.
Mere om bankens nye produkt på www.moensbank.dk/boligopsparing.
…