Forbindelse med os
SJEB reklametøj arbejdstøj
Kaffebønnen Vordingborg
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Lollands Bank

Laeserbreve

Nuancer i debatten om skolestruktur

Publiceret

: ,

Debat: Den 12. September var jeg til møde om skolestruktur arrangeret af Vestmøn lokalforum.

Det var ikke et særligt rart møde, med mindre man var én af dem, der sagde, at man ikke ville lukke skoler.

Jeg mener, at aftenens debat blev lidt unuanceret. Noget af det der fyldte mest, var synspunkter såsom at store skoler er noget skidt, små skoler er det eneste rigtige og at det politiske flertal ødelægger børnenes trivsel.

Mine 3 børn har gået på både små og “store” skoler. Mit yngste barn har gået på en Steiner skole med 33 elever i klassen og havde indtil 6. klasse et meget fint lærings- og trivselsmiljø. Nu er hun flyttet til en folkeskole, da det blev for småt på Steinerskolen. Fælles for mine børn er, at de har haft gode skoleforløb, når de har været i klasser med god dynamik og haft engagerede lærere, der trivedes i deres job. Det har ikke handlet om store eller små klasser eller store eller små skoler.

At der er unge i Vordingborg kommune og i hele landet, som er ramt af mistrivsel, er der vist ingen, der kan være uenige i. Men trivsel og mistrivsel handler ikke kun om hvad der sker i skolen. Det handler også om familierelationer, skilsmisser, hyppig brug af skærm, manglende fysisk aktivitet, m.m og at mange mangler fællesskaber. Og det er her vi som voksne skal på banen med tydelige rammer og forventninger om, at vores børn og unge deltager i fællesskaber om det så er legegrupper, madgrupper, diverse aktiviteter eller sport. Vi er flokdyr og derfor er ensomhed også kimen til mistrivsel. Trivsel opstår når vi føler os accepteret, har succesoplevelser og bliver mødt med anerkendelse.

I vores nuværende skolestruktur er det ikke lykkedes at skabe bedre trivsel blandt børn og unge. Derfor giver det også mening, at forsøge at skabe en bedre økonomi og indhold på de tilbageværende skoler. Det giver mening at sikre bedre rammer for vores sårbare børn og unge.

Gitte Corell SF Vordingborg

Gitte Corell
Medlem af kommunalbestyrelsen for SF

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice