Forbindelse med os
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

Erhverv

Nu begynder områdefornyelsen af Damme-Askeby

Publiceret

: ,

Udvalget for Plan- og Teknik har besluttet, at godkende et omfattende projektforslag i områdefornyelsen, som har fokus på FNs verdensmål.

2018 blev ”Plan for områdefornyelsen af Damme-Askeby” vedtaget efter en omfattende borgerinddragelsesproces og med støtte fra Fanefjord Sparekasses Fond. Et af projekterne i områdefornyelsen er at forny pladsen foran skolen. Fanefjord Sparekasses Fond har doneret midler til projektet, som er skabt med inspiration og dialog med skolens elever.

Hele konceptet i projektet er med afsæt i FN´s verdensmål for sundhed og trivsel, klimaindsats og livet på land. Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes os at opfylde flere af FNs verdensmål i dette projekt. Den centrale plads i midten får en verdensmålsbænk, det er noget helt særligt. Jeg håber at både eleverne og lærene bliver glade for bænken og stierne som indbyder til ophold, aktivitet og ikke mindst læring” siger Michael Larsen, Formand for Udvalget for Plan og Teknik.

Foran pladsen vil der blive etableret tre områder, en af dem med temaet ”biodiversitet”. Området med biodiversitet kan, som de andre temaer, inddrages aktivt i undervisningen. Her er blandt andet mulighed for at eleverne kan bygge, opsætte fuglekasser og insekthoteller, samt undersøge hvilke blomster og insekter der er i blomsterengen og den forvitrende træstamme.

Efter at Fanefjord Sparekasses Fonds henvendte sig med deres ideer om en park foran Fanefjord skole, har vi haft et frugtbart samarbejde med alle parter i projektet. Vi har benyttet opstartsfasen til at inddrage elevrådet i beslutningsprocessen om, hvordan parken skal se ud. De mange forslag fra eleverne har været med til at forme parkens udtryk, forhåbentlig til glæde for skolen, byen og gæster der kommer forbi. Skolen glæder sig til at vi kan benytte parken, især til fordybelse og læring, da netop disse har været omdrejningspunktet for elevernes forslag til projektet. Som det ser ud lige nu, giver parkens udformning eleverne mulighed for, at fordybe sig i global og lokal debat med udgangspunkt i FN’s verdensmål. Det giver en bred mulighed for forskellige projekter, knyttet til fællesskaber, eget liv, dannelse og meget mere”, siger Allan Znötze Mikkelsen, Afdelingsleder Møn Skole – Fanefjord.

Og projektet om områdefornyelse, skaber glæde blandt samarbejdspartnerne.

I Fanefjord Sparekasses Fond er vi glade for, at vi i samarbejde med Møn Skole Fanefjord og Vordingborg Kommune, kan skabe denne lille oase på pladsen foran skolen. Fonden håber, at den vil være til glæde og gavn for børn og voksne, ikke blot på skolen, men for hele området”, siger Bjarne Markussen, Formand for Fanefjord Sparekasses Fond.

For at realisere projektet er der indgået et samarbejde mellem Fanefjord Sparekasses Fond, Møn skole Afdeling Fanefjord, Afdelingen for Trafik og Ejendomme med Landskabsarkitektfirmaet, Lassen Landskab som eksterne konsulent.

Projektet sende i udbud i maj måned og anlægges i løbet af sommeren og efteråret 2021.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seneste tekstannoncer

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg