Søndag eftermiddag har der været skyderi i Næstved hvor en ung mand er ramt i begge ben.
Det skriver Ekstrabladet.
– Vi får klokken 13.39 en anmeldelse om, at en person er blevet ramt af skud i begge ben. Han er ramt i venstre knæ og højre læg, siger vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Der er affyret to skud og om manden er ramt af begge skud eller det ene skud har ramt begge ben er uklart.
Det er en 22-årig mand der i forvejen er kendt af politiet.
Skyderiet er sket på Mosevej ved Karrebæksvej.
Det er uvist om skyderiet er banderelateret.