Forbindelse med os
Din Skobutik Vordingborg
gulvmontering vordingborg
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
Øernes Revision Vordingborg
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i Præstø
Penta Sikring tyverisikring

Erhverv

Møns Klint på vej til at blive optaget på UNESCO Verdensarv listen

Publiceret

: ,

Vordingborg Kommune støtter ansøgningsprocessen, der har som mål, at få Møns Klint optaget på UNESCO Verdensarv listen sammen med klinten på den tyske ø Rügen.

Møns-Klint-fra-Fyrvej-okt-4-2018-k

Møns Klint blev i juni 2018 optaget på den Danske UNESCO Nationalkommissions tentativliste. Tentativlisten er den lille eksklusive liste over kultur- og natursteder som Danmark via Kulturministeriet ønsker at prioritere i det nationale verdensarvarbejde. At være repræsenteret på den nationale tentativliste er samtidig betingelsen for at kunne søge UNESCO om at blive nomineret til UNESCO WORLD HERITAGE.

Med den forventede optagelse på UNESCOs Verdensarvliste kommer Møn til at være en af de destinationer i Danmark, der står absolut stærkest som en bæredygtig turismedestination. De 3 internationale mærkningsordninger UNESCO Verdensarv, UNESCO Biosfære og DARK SKY Park og Community, har potentiale til at blive de afgørende bærende søjler i den langsigtede bæredygtige udvikling af lokalsamfundet på Møn og øerne, og på sigt hele kommunen”, siger borgmester Mikael Smed, og fortsætter ”det bliver helt unikt og uden fortilfælde i Danmark, at vi i den grad forsøger at skabe ballance mellem benyttelse og beskyttelse af vores vidunderlige naturkvaliteter”.

At komme på UNESCOs Verdenarvsliste kræver en meget omfattende ansøgning og samarbejde med både videnskaben og fagfolk inden for de specifikke områder der sættes fokus på. Endvidere skal ansøgningen formuleres og afleveres på engelsk. Da målet er at gøre Møns og Rügens Klinter til verdensarv samtidig kræver processen også videnskabeligt samarbejde henover Østersøen – mellem tyske og danske fagfolk. Ansøgningen bliver derfor tværnational og en såkaldt ’trans-national serial nomination’ med Danmark som afsender. Ansøgningen afleveres til UNESCO i februar 2023.

Det er den omfattende ansøgningsproces som Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati nu støtter med 1,5 mio. kr. over 4 år. Endvidere er projektet støttet med 500.000 kr. fra Fonden Geocenter Mønst Klint, samt 300.000 kr. fra Knud Højgårds Fond.

Der skal ansættes en videnskabelig redaktør, som skal drive hele ansøgningsprocessen og der nedsættes en styregruppe for projektet, hvor Vordingborg Kommune og Naturstyrelsen deltager, sammen med andre relevante myndigheder fra Danmark og Tyskland. Endvidere etableres der en støttekomité, et advisory board samt ekspertgrupper inden for de enkelte fagområder. 

Nominering af Møns Klint som UNESCO Verdensarv, vil være med til at sikre, at væksten i vores turisme ikke ødelægger de centrale naturværdier, som gæsterne i første omgang kommer for at opleve. En UNESCO verdensarv udpegning kan derfor blive helt central i forhold til at sikre en fortsat bæredygtig udvikling af den lokale turisme” udtaler Nils Natorp, direktør for Geocenter Møns Klint, ”og vi glæder os til at trække i arbejdstøjet sammen med vores tyske partnere”.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg