Anmeldelse. Pierre Dørge og New Jungle orchestra. Den Böhmiske hal, Stege. Lørdag den 21. april 2018.

Privat arkivfoto.
Koncerten blev en kunstnerisk succes med et orkester spækket med spilleglade, kompetente musikere. De leverede varen og førte os gennem deres Musikalske univers, (som er helt unikt) med glæde, overraskelser, solopræstationer og meditative øjeblikke.
Faktisk spillede de kun 2 numre – 1. og 2. sæt. De lod næsten alle numrene glide over hinanden, og på den måde tryllebandt de os – de ca. 125 fremmødte. Der var stor begejstring blandt de fremmødte både i pausen og på vej hjem. Mange roser til arrangørerne for et godt arrangement.
Koncerten i den Böhmiske hal kunne sagten ha’ klaret en del flere publikummer. Synd for jer der blev hjemme. I må nøjes med at se det på TV. For selvfølgelig var TV-Møn til stede når et verdensnavn besøger øen. Så koncerten vil kunne ses på TV-Møn sendetider. Se oversigten i Ugebladet.
Forøvrigt er den Böhmiske hal et pragtfuldt sted at have koncerter. Både for tilskuere og ikke mindst for musikerne, som udtrykte stor begejstring over rummets muligheder.
Nu på torsdag er det Storstrøms Symfoniorsketer, der giver koncert i disse herlige rammer.
Skrevet af Johnni Buch




















