En 43-årig mand fra Nordfalster mistede tirsdag morgen livet i en færdselsulykke, der skete på Sydmotorvejen ved Tappernøje klokken 6.19.
Den 43-årige kørte mod nord men mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i et lastvognstog, så hans bil snurrede rundt flere gange. Da lægehelikopteren ankom til stedet, måtte lægen erklære den 43-årige for afgået ved døden. Sydmotorvejen var spærret i nogle timer, mens beredskabet arbejdede på stedet.