Mikael Smed har lavet en konstituering med de konservative.
Efter forhandlinger i nat hvor de konservative bød sig til, er det blevet til en bred konstituering.
Det var ikke nødvendigt at tage de konservative med, da der var flertal i den røde blok og de Radikale Venstre.
-Det er i respekt over for vælgerne, og vi har haft et godt samarbejde med Daniel Irvold, så det vil vi gerne fortsætte med, lyder det fra en lidt træt Mikael Smed.
Else-Marie Langballe Sørensen, SF, kan stadig kalde sig for 1. viceborgmester. Derudover bliver hun ny formand for et nyt udvalg, “Børn og læring”, men mister formandsposten i Klima og Miljø.