Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Vores Taxa fra Vordingborg
Vinhuset-Møn-vin-gaveæsker-Stege-490x120
Blomster buketter i Stensved
Jonica i Vordingborg
Kafedaki i Viemose med brugskunst
xl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø
Penta Sikring tyverisikring
Picture of Anders Munch

Anders Munch

Udgivet kl. 08:10, d. 28. jan 2023

Mandekrisecenter Lolland udvider

Et voksende behov for ambulant rådgivning, psykolog- og terapeuthjælp, og ikke mindst for midlertidige boliger til kriseramte mænd, har fået Mandekrisecenter Lolland til at udvide med ekstra faciliteter.

Jesper Berring-Poulsen og Daniel Volmer Jensen

Nakskov – 1. februar 2023 – I snart tre år har Jesper Berring-Poulsen og Daniel Volmer Jensen drevet Mandekrisecenter Lolland i en velholdt ejendom med fire lejligheder, omgivet af en stor, indhegnet have midt i Nakskov. Men med syv medarbejdere og en venteliste af kriseramte mænd, der har brug for midlertidig bolig, har de nu valgt at udvide det nuværende krisecenter med yderligere tre lejligheder, mødefaciliteter, fællesarealer og terapirum på en anden adresse i Nakskov.

Stor søgning fra kriseramte mænd

”Fra vi startede for snart tre år siden og til nu, har vi oplevet, at behovet for hjælp til mænd i voldsramte relationer er stadigt stigende,” fortæller Jesper Berring-Poulsen, og fortsætter. ”Alene den seneste måned har vi fået i omegnen af 30 henvendelser til vores ambulante rådgivning, og det er vel at mærke mænd fra hele landet og mange samfundsgrupper, der kontakter os.”

Selv med den ekstra kapacitet, som de nye faciliteter medfører, er der fuldt hus på krisecenteret, og der står allerede på åbningsdagen mænd klar til at flytte ind i de nye lejligheder.

Ifølge Daniel Volmer Jensen er der flere årsager til, at Mandekrisecenter Lolland oplever et stigende behov for hjælp til mænd: ”Først og fremmest er der en positiv tendens i, at flere og flere fra omgangskredsene til kriseramte mænd kontakter os for at høre, hvordan de kan hjælpe deres ven eller familiemedlem. Samtidig er vold mod mænd så småt ved at blive aftabuiseret og forbindes ikke længere med svaghed i helt samme grad, som det har været tilfældet i mange, mange år. Og så håber vi da også, at årsagen til, at vi bliver kontaktet i så høj grad, er, at kendskabet til Mandekrisecenter Lolland er stigende – både i befolkningen og hos de myndigheder og organisationer, som ellers møder de voldsramte mænd.”

Hyggelige nye kvadratmeter med hjemligt touch

Daniel Volmer Jensen og Jesper Berring-Poulsen viser rundt i de nye lokaler og fortæller; ”Vi har brugt et par måneder på restaurering og istandsættelse af den nye ejendom, og vi har gjort os umage med at forsøge at skabe trygge rammer for de kriseramte mænd, der flytter ind eller kommer for ambulant hjælp. Lejlighederne er indrettet hyggeligt og med plads til den bagage, man måtte have med sig. Der er helt nyt køkken, og en dagligstue med spil, lidt nips og billeder på væggene. En del er købt i den lokale genbrugsbutik, fordi vi mener, at det skaber en mere hjemlig atmosfære.”

Et sted for mænd i krise – også fremover

Mandekrisecenter Lolland er i vækst, fordi der gøres et stort stykke arbejde for at hjælpe de mænd, der har brug for hjælp til at komme ud af livskriser, hvad enten det er fysisk eller psykisk vold i parforholdet, stalking, misbrug, spilafhængighed eller andet skadende. Antallet af mænd, der søger hjælp på mandekrisecentre forventes ikke at falde foreløbigt, så Mandekrisecenter Lolland har en vigtig opgave i at hjælpe flest, bedst muligt. Denne udvidelse af faciliteterne er et skridt på vejen.

Se videoerne med en anonym mands fortælling om vejen til Mandekrisecenter Lolland, om opholdet og fremtiden her: https://mandekrisecenterlolland.dk/om-os/

###

Uddrag fra Mandekrisecenter Lollands målgruppebeskrivelse:
Målgruppen indeholder blandt andre mænd, der har været udsat for vold i nære relationer. Det kan også være mænd, der, som følge af parbrud, skilsmisse, eller andre tilstødende sociale problemer, ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig fx på grund af en særlig svær social situation eller på grund af forfølgelse eller voldsudsættelse, og som har behov for botilbud og for tilbud om støtte til at bearbejde volden, samt aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.


Har du brug for hjælp, så kontakt Mandekrisecenter Lolland på 4079 2019 eller
kontakt@mandekrisecenterlolland.dk

###

Læs om Mandekrisecenter Lolland på:

mandekrisecenterlolland.dk

Facebook: MandekrisecenterLolland

..

Gode tal til en evt. annoncør: Mange besøger Vordingborg.in

  •   
  •  
  •  
  •  
14 timer siden

I Nyråd legede de, at

19 timer siden

VW Golf VII 1,4 GTE

19 timer siden

Bovpropel, solcelle, oliefyr, trimflaps m.m.

Stege vordingborg præstø begravelseVordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg
14 timer siden

I Nyråd legede de, at

2 dage siden

Gratis. Målgruppe 60+. Kom med

2 dage siden

Cafe Den Gule Stald på

2 dage siden

Der er en stor udstilling

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….