Lørdag eftermiddag klokken 14 startede kampen mellem Nyråd/Langebækalliancen og Ørslev på Stensved Stadion.

Kristoffer Mikkelsen i gult har her lige snøret to Ørslevspillere. Foto Anders Munch / Vordingborg.in
Det stod klart fra start for hjemmeholdet at det ville blive svært, da de grundet skader og rejser havde afbud fra 4 nøglespillere.
Det blev også svært. Efter 10 min scorer Ørslev til 0-1 på et frispark der bliver rettet af. Efter 43 minutter øger de føringen til 0-2 og igen i 2. halvleg efter ca. 60 minutters spil er kampen afgjort da Ørslev scorer til 0-3 på en hårdt sparket bold uden chancer for målmanden
Efter ca. 80 minutter får hjemmeholdet en udvisning, måske fordi dommeren fejltolker situationen, ihvertfald mener holdet at spilleren råbte til en af sine egne spillere. Utilfredsheden medfører flere kommentarer og ialt bliver 3 spillere vist ud fra hjemmeholdet.
Kampen sluttede 0 – 3.