Forbindelse med os
malermester Louise Thrane vordingborg
Vordingborg Vinhandel v Skjold Burne
xl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Restaurant Snekken i Vordingborg

Erhverv

Lokal optiker uddeler gratis reflekser

Publiceret

: ,

Reflekser redder liv i trafikken. Alligevel glemmer næsten halvdelen af danskerne reflekserne i

vintermørket. Det ønsker Louis Nielsen at ændre på. Derfor uddeler butikken gratis reflekser i samarbejde med Børneulykkesfonden og læger fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital

Anders Holgersen fra Louis Nielsen Vordingborg

Vinteren er over os, og det betyder mørke morgen- og aftentimer. Derfor er det vigtigt at huske reflekserne, når mørket falder på. Men faktisk glemmer næsten halvdelen af danskerne reflekserne i den mørke tid. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Børneulykkesfonden i 2018.

Hos Louis Nielsen Vordingborg ønsker indehaver og chefoptiker Anders Holgersen at få flere til at huske reflekserne. Derfor uddeler Louis Nielsen Vordingborg gratis reflekser i butikken fra den 22. januar. Det sker i samarbejde med Børneulykkesfonden og læger fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.

– Reflekser kan spille en afgørende rolle i trafikken, hvor de kan redde liv. Men næsten 50 % af danskerne bruger ikke reflekser, og det er et problem. Det ønsker vi at ændre på, og derfor uddeler vi gratis reflekser i butikken, fortæller Rune Steiness, der er kollega til Anders Holgersen og ansvarlig for reflekskampagnen “Reflekser redder liv” hos Louis Nielsen.

Louis Nielsen har indkøbt reflekserne igennem Børneulykkesfonden og støtter derigennem organisationens arbejde for at mindske ulykker generelt blandt børn.

– Vi ved, at reflekser har en forebyggende effekt i trafikken. Hvis du bærer reflekser som fodgænger eller cyklist, mindsker du risikoen for at blive overset i trafikken med 85 %, og det fortæller jo med alt tydelighed, at reflekser er vigtige i trafikken, siger generalsekretær i Børneulykkesfonden Henriette Madsen.

Voksne glemmer reflekserne

Faktisk er børn bedre end voksne til at huske reflekserne. Mens 72 % af alle børn bærer reflekser, er det blot 43 % af de voksne, der bærer reflekser, viser undersøgelsen.

– Generelt er vi voksne gode til at give vores børn reflekser på, men knap så flittige til selv at bruge dem. Og det er naturligvis ærgerligt, for det er jo lige så vigtigt, at vi som voksne bruger reflekser. Derfor opfordrer vi også børnene til at gå hjem til mor og far og minde dem om, at de også skal huske reflekserne, siger Niels Dieter Röck, der er overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.

Han slår fast, at reflekser er vigtige – for både børn og voksne.

– Mange ulykker kan undgås, hvis man husker reflekserne. Så derfor er vores budskab helt klart. Både børn og voksne skal huske refleksen, som i yderste tilfælde kan redde liv, fortæller Niels Dieter Röck.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Seneste tekstannoncer

Vordingborg Låseserviceimages/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpg