TP vvs i Vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Hold da helt fest. Alt til festen, musik, telte, grill, fotograf og meget mere.
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
salg af både cp bådformidling

Lokal musiker udgiver musik med Chris Minh Doky

Siden teenageårene har pianist og komponist Martin Valsted, bosiddende ved Vordingborg, haft musikken som levevej.

Martin-Valsted-PR-billede-1.-x

Det meste af tiden som pianist for en lang række af Danmarks bedste kunstnere, og cv´et tæller bl.a. Bryan Rice, Maria Montell, Tamra Rosanes, Joachim Knop, Charlotte Fich, Jesper Lohmann, Troels Lyby m.fl. Pladsen bag en solist har befundet Martin godt, og har taget ham rundt i landet på turneer med forskellige kunstnere og bands gennem årene.
 
De senere år har det dog ligget i kortene at den 42-årige musiker var ved at være klar til at springe ud som solist selv. Egne kompositioner fik større og større prioritet hos pianisten, og et album begyndte at se dagens lys.
Inspirationen var hentet henover årene, helt tilbage fra dengang hvor musikken begyndte at fylde i Martins liv og frem til nu. Forskellige genrer og musikere havde inspireret, og bl.a. nogle af disse musikere skulle vise sig at få en større betydning for dette album. 
 
I løbet af de senere år havde Martin krydset musikalske veje med nogle af sine gamle helte, og havde spillet koncerter med flere af dem. Bl.a. guitaristen Poul Halberg var en af dem, som Martin begyndte at spille med, og her viste det sig at de to gik i godt musikalsk spænd. Martin indviede Poul i sit nye musiske projekt, og begyndte at indspille musikken i Pouls studie i Hellerup. Halberg fangede straks essensen af musikken, og sammen fik de finpudset den, så den blev klar til udgivelse, og et par af numrene blev også krydret med Halbergs legendariske guitarspil. 
 
En anden musikalsk helt var den danske jazzstjerne Chris Minh Doky. Også han var en af de helt store inspirationer for Martin i de spæde teenageår. Da Martin for første gang skulle spille koncert med Chris, blev han inspireret af Chris´bog “Nærvær”, og herefter blev Martins komposition “Presence” til, og de to musikere indspillede den efterfølgende sammen. 
Da Martin her i efteråret 2020 tog på turné med sine egne numre, blev nummeret taget så godt i mod af publikum, at det stod klart at den skulle være første single fra det kommende album. Presence udkommer 23. oktober, 2.single udkommer 18. december, og hele albummet udkommer i foråret 2021.
Musikken bliver tilgængelig på alle streamingtjenester.”
 
Info:
Martin Valsted er 42 år, har levet af musikken siden han var teenager og gør det stadigvæk. Bosat i Neder Vindinge, Vordingborg, til daglig organist i Skt. Jørgens Kirke, Næstved, spiller koncerter rundt om i Danmark både som solist og som pianist for en lang række andre solister. Martin barsler med sit 3.album i eget navn, hvor singlen Presence udkommer 23.oktober.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….