På stadion er der 2 kampe.
I første kamp kl. 13.30 møder Vordingborg IF’s kvinder Øresunds Kollegiet Fodbold, ØKF.
Her er der tale om en vaskeægte bundkamp. Begge hold ligger under stregen, hvor de kæmper med FA2000 om at undgå nedrykning.
Vi må derfor forvente et tændt kvindehold, der vil give alt for at vinde kampen. Det kan godt være at det er en bundkamp, men spændingsmomentet i kampen er enormt. Så mød op og støt de lokale kvinder i en intens overlevelseskamp.
Kl. 15.30 møder Vordingborg IF’s herrer i sjællandsserien Tune IF.
Her er der tale om en kamp i den modsatte ende af tabellen. Et vaskeægte topopgør. Det er rækkens nummer 3 og 4 der mødes i en kamp om at holde trit med de 2 andre tophold: Herlufsholm og Nykøbing F.
Også her er der tale om et enormt spændingsmoment. 2 hold der ligger side om side, så mød op og støt de lokale, der for tiden spiller sprudlende angrebsspil med udgangspunkt i en stærk defensiv.
Så der er lagt op til en eftermiddag med masser af spænding og god fodbold. Kiosken er åben, grillen er tændt og der er gratis entre.
Samtidig gør vi opmærksom på, at VIF er i gang med at etablere et stort aktivitetsområde.
Læs mere om det i dagen program og her: aktivitetsplads
Fodbold er så meget mere
Gert Jensen
Læs også: Vi har rundet 18.000 følgere