Svømmere, sejlere og dykkere bringer i disse uger en særlig depeche gennem de danske fjorde for at vise det store engagement der er for at redde vores havmiljø.
Depechen, der skal fragtens gennem fjordene og hele vejen til Christiansborg, er designet af Alberte Bremland Sørensen, designelev fra Krabbesholm Højskole, og håndpustet i glas af Thea Andersen. Med sine farver og strukturer symboliserer den hhv. næringsstoffer, algevækst, iltsvind og det klare håb for fremtiden.
Tirsdag d. 17. september, vil politikere, roere, vandrere og dykkere vil fragte depechen gennem Karrebæk og Dybsø Fjord.
Grumset vand, fedtemøg og døde fisk. Det er næppe gået manges næse forbi, at de indre farvande i Danmark har det skidt. Tilstanden er så kritisk, at det i flere fjorde er svært at opstøve levende fisk.
Fjordenes tilstand har skabt ærgrelse og modløshed hos lystfiskere, sejlere, svømmere og andre, som bor tæt på vandet landet over.
Derfor har Danmarks Naturfredningsforening taget initiativ til den landsdækkende stafet 30 fjorde 30 dage, hvor en særlig stafet skal bringes på tværs af landets fjorde.
Stafettens sidste stop er Christiansborg, hvor den overleveres til miljøministeren med budskabet om, at der over hele landet er et stort engagement for at redde vores fjorde. Nu skal grønne aftaler og løfter gøres til virkelighed.
Følg depechen, når roere, vandrere og dykkere fragter den rundt i Karrebæk og Dybsø Fjord
Der skal både sejles, vandres og dykkes helt ned til bunden, når depechen fragtes fra Næstved Havn og ud i Karrebæk Fjord for at slutte dagen af i Dybsø Fjord.
Program: Næstved Havn (mødested v. Hotel Kirstine)
15.00: Tommy Lindegaard, byrådsmedlem i Næstved Kommune, holder fjord-tale om det nødlidende havmiljø og hvordan vi sikrer en bedre fremtid for vores fjorde.
15.20 (ca.): Kajakroere tager depechen og sejler gennem kanalen til Næstved Sejlklub på Ydernæs
16.30 (ca.): Dansk Vandrelaug overtager depechen og går med den ad stien langs kysten ud til Karrebæk Fjord i retning mod Enø.
17.00 (ca.): Enø Vandsport overtager og sejler stafetten videre gennem Karrebæk og Dybsø Fjord til Basnæs.
19.00-19.30: Ved Basnæs tager dykkerne depechen ud på dybere vand og dokumenterer tilstanden på fjordbunden.
Sådan har Karrebæk og Dybsø Fjord det
Karrebæk Fjord er kendt for sine rekreative områder og gode fiskepladser, mens Dybsø Fjord er særligt kendt for sine lavvandede områder og store strandenge. Der er i det senere år ikke registreret iltsvind i de to fjorde, men Smålandshavet uden for fjordene har været ramt af iltsvind i både 2022 og 2023 – og er også ramt af iltsvind helt aktuelt.
Dybsø Fjord er i såkaldt ringe økologisk tilstand, som er den næstdårligste kategori under EUs vandrammedirektiv, mens Karrebæk Fjord er i moderat økologisk tilstand, som er nøkket over Dybsø Fjord. Og selvom det ikke betyder, at Karrebæk Fjord har det godt, så er det faktisk en af de få fjorde i Danmark, som ikke er kategoriseret som enten ringe eller dårlig.
Langt de fleste danske fjorde er nemlig i ringe eller dårlig økologisk tilstand. Ifølge vandrammedirektivet er vi forpligtede til at skabe minimum god økologisk tilstand i 2027. Det er dog umuligt at nå, mener eksperter, fordi skiftende regeringer ikke har handlet tilstrækkeligt på forureningen.
Der skal leveres på grøn trepart
Før sommerferien landede den grønne trepartsaftale, der blandt andet indeholder planer for at få livet tilbage under overfladen. Men ét er at indgå en aftale, noget andet er at realisere den. Danmarks Naturfredningsforening ser det derfor nu som sin mission at sikre, at de mange grønne aftaler bliver omsat til konkret handling, og det er en kæmpe opgave, fortæller Maria Reumert Gjerding, præsident i foreningen:
– Med den grønne trepart fik vi før sommerferien sat retningen for, hvordan vi skal få livet tilbage i vores fjorde gennem massiv udtagning af landbrugsjorder. Men der er tale om en kæmpe opgave, som kræver et stort engagement fra regeringen, myndighederne, kommunerne, lodsejerne og civilsamfundets side. Derfor samler vi nu danskerne langs fjordene for at vise miljøministeren og resten af Christiansborg, at både det grønne og blå civilsamfund er optaget af vores havmiljø og er klar til at handle, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
– Der er ingen tvivl om, at det bliver et langt sejt træk, og vi får selvfølgelig ikke reddet fjordene og havmiljøet med et trylleslag. Derfor håber vi også, at den fysiske depeche med tiden vil blive givet videre til fremtidige miljøministre som en vigtig påmindelse om, at vi skal blive ved med at kæmpe for fjordene og for vores havmiljø.
FAKTA: 30 fjorde 30 dage
- Stafetten startede d. 21. august i Hjarbæk Fjord i Vestjylland og slutter 19. september i Præstø Fjord på Sydsjælland. Den 20. september overrækkes stafetten til miljøminister Magnus Heunicke på Christiansborg efter en allersidste tur i Københavns kanal. Se hele ruten på www.30fjorde30dage.dk
- Depechen er en glasskulptur designet af Alberte Bremland Sørensen, der i foråret var design-elev på Krabbesholm Højskole i Skive. Depechen er håndpustet i glas af glaspuster Thea Andersen og symboliserer med sine farver livet, men også de ødelæggende processer i fjorden. Depechen bliver iklædt et flydende og beskyttende hylster under transporten gennem fjordene.
FAKTA: Hvordan opstår iltsvind?
Iltsvind opstår, når der tilføres for meget kvælstof til et vandmiljø. Langt størstedelen af det kvælstof, der skaber iltsvind i de danske fjorde, kommer fra landbruget.
Kvælstof bringes ud på markerne som enten gylle eller kunstgødning for at få afgrøderne til at vokse. Det meste optages af planterne, men en stor del af kvælstoffet bliver til overs og løber i stedet ud i naturen. Det er det, man også kalder udvaskning.
Når kvælstoffet ender i den nærliggende å, transporteres det videre ud i de større vandmiljøer, hvor det skaber iltsvind til skade for fisk og undervandsplanter.
