TP vvs i Vordingborg
GF Forsikring vordingborg
Blomster buketter i Stensved
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400
Bager i Nyråd v Vordingborg

Krise. Taskforce oprettet til hjælp af firmaer

Business Vordingborg har taget initiativ til at hjælpe butikker og virksomheder. Flere parter har slået sig sammen for at hjælpe.

Bolette Christensen, direktør i Business Vordingborg

-Det der sker for tiden med energipriser, inflation og forbrugertillid er gift for vores forretninger og virksomheder, fortæller Bolette Christensen, direktør i Business Vordingborg.

De første konkurser har meldt sig, og en prognose fra SMV Danmark forudser en bølge af konkurser i den kommende tid.

Derfor har Business Vordingborg taget initiativ til at danne en handlekraftig taskforce bestående af repræsentanter fra Jobcenter, banker, revisorer, Vordingborg Erhvervsforening og handelsstandsforeningerne.

-Vi opfordrer også kraftigt til at man handler lokalt, nogle steder har man fået købt for stort  ind, og de skal have solgt ud af varelager for at kunne betale. Mange har coronalån og moms at betale. Når kunderne samtidig mister købekraft er det ikke godt. Derfor er det vigtigt at handle lokalt hvis vi skal bevare vores butikker, fortsætter Bolette.

-Folk har svært ved at sige de har problemer med firmaet. Men det er vigtigt at have nogen at dele bekymringerne med – måske er der nogen der kan anvise en vej eller komme med ideèr.

Taskforcen har allerede holdt det første møde. Her stod det klart at der er brug for akut hjælp. Kombinationen af manglende likviditet hos virksomheder og butikker samt en historisk lav forbrugertillid har sat omsætningen i bakgear hos især butikker og restauranter.

-Det afgørende er, at vi får sparring om mulighederne i så god tid, at vi sammen kan lave en god plan, -siger Per Sjørup Christiansen, direktør Møns Bank.

-Det er akut for mange virksomheder, der lige nu og her er i en stor likviditetskrise. De mangler penge til at betale regningerne, og vi frygter at læsset vil vælte for mange i løbet af de kommende uger. Derfor er det lige nu og her vigtigt, at virksomhederne får hjælp til hurtigt at skaffe likviditet – siger Peter Hansen, direktør Øernes Revision i Vordingborg.

-Det er vigtigt at butikker og virksomheder melder ud, at de har problemer, så vi kan hjælpe dem. Vi er alle en del af nogle tandhjul, lyder det fra Bolette Christensen.

..

Gode tal til en evt. annoncør: Mange besøger Vordingborg.in

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….