Nicko leg legetøj i Vordingborg
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
xl-byg i PræstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø
Penta Sikring tyverisikring

Konservative i Vordingborg kaster sig over erhverv og miljø

Den Konservative gruppe i Kommunalbestyrelsen har konstitueret sig med Jesper Adler som politisk ordfører og Daniel Irvold som gruppeformand.

Desuden er Pia Viltoft Wamberg en del af gruppen.

Den Konservative gruppe fortsætter i den kommende valgperiode som eneste borgerlige (og i øvrigt næststørste) parti iflertalsgruppen, der desuden består af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten. Den samlede Konservative gruppe står dermed på mål for at sikre mest mulig borgerlig indflydelse og ser en forpligtelse i at være ”borgerlige stemmer, der arbejder”.

Den Konservative gruppe glæder sig over det gode valgresultat, der øgede antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra en til tre. Det giver særligt solide betingelser for at udvikle erhvervsklimaet i Vordingborg Kommune, både via Jesper Adlers formandskab for Erhvervsudvalget, der skal sikre eksekvering på Erhvervsmasterplanen, og med Pia Viltoft Wambergs bestyrelsespost i Vordingborg Erhverv.

Desuden er Den Konservative gruppe glade for at kunne fortsætte arbejdet for miljøet med hele to konservative medlemmer af Klima & Teknikudvalget, og via Daniel Irvolds formandskab for Vordingborg Havn, hvor hensigten er at sætte yderligere skub i den bæredygtige udvikling, blandt andet ved at få flere grønne virksomheder til at etablere sig.

Med yderligere pladser i Økonomiudvalget, Kultur & Fritidsudvalget, samt Børn & Familieudvalget er Den Konservative gruppe i Vordingborg Kommunalbestyrelse klar til at føre konservativ politik og sætte grønne aftryk på alle fronter.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….