TP vvs i Vordingborg
Forbindelse med os
Cafe Einstein i Vordingborg hyggeligt sted
Kafedaki i Viemose med brugskunst
Brændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandxl-byg i Præstøbegravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstø

Erhverv

Kommune og erhvervsliv klar med fælles erhvervsstrategi

Publiceret

: ,

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny erhvervsstrategi for Vordingborg Kommune kaldet for Erhvervsmasterplan 2030. Strategien er lavet i et samarbejde mellem kommunen og Vordingborg Erhvervsforening.

Kommunalbestyrelsen har på deres møde den 21. september vedtaget en ny erhvervsstrategi for Vordingborg Kommune, som frem mod 2030 skal danne rammen om kommunen og erhvervslivets fælles arbejde med erhvervsudvikling. Opgaven med at udvikle en ny erhvervsstrategi har været placeret i Opgaveudvalg for Erhverv, som blev dannet i forbindelse med kommunalvalget i november 2021. I udvalget har der siddet repræsentanter fra det lokale erhvervsliv og medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Derudover har også Business Vordingborg været repræsenteret.

Jeg er meget glad for, at vi i samarbejde med Vordingborg Erhvervsforening har lavet en fælles erhvervsstrategi for Vordingborg kommune. Nu har vi sammen sat en ambitiøs retning for vores arbejde frem mod 2030, og jeg er sikker på, at det kan give os den handlekraft, som vi måske har manglet tidligere”, siger Mikael Smed, borgmester i Vordingborg Kommune.

Et helt centralt element i Erhvervsmasterplan 2030 er den grønne omstilling og den vækstmotor, som den kan være for Vordingborg Kommune. Ambitionen er, at Vordingborg Kommune skal være Østdanmarks kraftcenter for grøn energi.

Vi står i Vordingborg Kommune overfor store muligheder i forhold til den grønne omstilling. Vores geografiske placering med flere motorvejsafkørsler og de investeringer vi har foretaget i både Vordingborg- og Klintholm Havn gør os til et attraktivt sted for virksomheder, der beskæftiger sig med den grønne omstilling. Det er muligheder, som vi aktivt skal gribe, og her er Erhvervsmasterplanen med til at sætte et højt ambitionsniveau og lægge retningen for vores arbejde”, siger Mikael Smed. 

Opbakning fra erhvervslivet

Vordingborg Erhvervsforening står sammen med kommunen bag den nye erhvervsstrategi, som står på skuldrene af det ideoplæg, som Erhvervsforeningen præsenterede i efteråret 2021.

Vi ser frem til at fortsætte det tætte og konstruktive samarbejde, der har været om at udarbejde den fælles Erhvervsmasterplan 2030. Det er en meget stærk strategi og vi glæder os til at komme videre med arbejdet for at realisere det fælles ønske om, at Vordingborg Kommune skal være den mest erhvervsvenlige kommune i Region Sjælland,” siger Jacob Møller, formand for Vordingborg Erhvervsforening og direktør for virksomheden Insatech.

Jacob Møller.

Erhvervsmasterplanen sætter klare mål for den fremtidige vækst og udvikling i Vordingborg Kommune.

Erhvervsmasterplan 2030 sætter en klar kurs, der sikrer vækst i erhvervslivet med 1000 nye arbejdspladser, op imod 1500 nye erhvervsaktive tilflyttere, flere store eksportvirksomheder og markant flere unge, der får en uddannelse i Vordingborg Kommune. Det er alt sammen drevet af ambitionen om, at Vordingborg Kommune skal bruge den grønne omstilling som vækstmotor og det er enormt positivt,” siger Jacob Møller.

Med vedtagelsen af Erhvervsmasterplan 2030 er det nu tid til, at både kommune og erhvervsforening skal i arbejdstøjet. Erhvervsmasterplanen indeholder en klar opgavefordeling mellem kommune og erhvervsliv, så begge parter har et gensidigt ansvar for at sikre, at de ambitiøse målsætninger bliver indfriet.

 

  •   
  •  
  •  
  •  
images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice