Henrik Hansen Automobiler
Forbindelse med os
malermester Louise Thrane vordingborg
Jane B i Vordingborg
Cafe Den Gule Stald i Kalvehave
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøDGI Huset Vordingborg svømmehal vandlandBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400xl-byg i Præstø
Bager i Nyråd v Vordingborg

Erhverv

Kommunaldirektør i Vordingborg Kommune stopper

Publiceret

: ,

Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune stopper efter 8 år.

Vordingborg-Erhverv-og-kommunaldirektør-Lau-Svendsen-Tune-IMG_6318

kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune.

Lau Svendsen-Tune stopper ved årets udgang som kommunaldirektør i Vordingborg Kommune for at tiltræde en ny stilling som administrerende direktør i DM.

Efter mere end otte år som kommunaldirektør i Vordingborg Kommune skifter Lau Svendsen-Tune fra 1. januar til en stilling som administrerende direktør i den faglige organisation DM – tidligere Dansk Magisterforening.

Borgmester Mikael Smed ærgrer sig over at skulle sige farvel til kommunaldirektøren, men ønsker ham samtidig held og lykke med de nye udfordringer: ”Jeg er ærgerlig over at skulle sige farvel til Lau Svendsen-Tune. Han har gennem alle årene været en velovervejet direktør, som har løftet det administrative ansvar og den strategiske ledelse på en rigtig flot måde. Han har sat vigtige aftryk mange steder i organisationen og i de eksterne samarbejder, som han har stået i spidsen for, og han forlader en kommune som er inde i en rigtig spændende udvikling. Der er stor ros til Lau både internt og eksternt, og jeg ønsker ham god vind i det nye job” siger Mikael Smed.

Lau Svendsen-Tune tiltrådte sin stilling som kommunaldirektør i Vordingborg Kommune tilbage i april 2013. ”Det er med en god blanding af vemod og forventningsglæde, at jeg nu skal sige farvel til Vordingborg Kommune. Jeg holder rigtig meget af mit job, fordi jeg sætter stor pris på samarbejdet med alle kolleger, samarbejdspartnere og politikere, og fordi jeg synes, at vores kommune er fantastisk. Samtidig glæder jeg mig naturligvis til at tiltræde i DM. Jeg har været 30 år i den kommunale verden, så det er et spændende brancheskifte med mange nye udfordringer, og derfor har jeg valgt at takke ja til det nye job” siger Lau Svendsen-Tune.

Borgmester Mikael Smed oplyser, at der hurtigst muligt kommer en afklaring på direktionens fordeling af ansvar og opgaver, i perioden fra Lau Svendsen-Tune stopper til der er ansat en ny kommunaldirektør. Selve rekrutteringen af en ny kommunaldirektør sættes også i gang hurtigst mulgt. Det forventes at der er fundet en afløser til Lau Svendsen-Tune den 1. marts 2022.

  •   
  •  
  •  
  •  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice