Som tidligere skrevet lukker COOP Dagli`Brugsen i Kalvehave med sidste åbningsdag den 24 februar. Men i morgen er der borgermøde!

Bliver denne bygning på Kalvehave Havn snart til en “Min Købmand”. Det afgøres måske i morgen til borgermødet.
I morgen lørdag kl. 13.00 er der indkaldt til borgermøde på Kalvehave Skole.
-Vi kan forvente der kommer mange, der har været et lignende møde i en lille by ved Korsør, her kom 300, fortæller Tom Ahlehoff Rasmussen.
Dagrofa deltager i mødet med nogle konsulenter der fortæller om hvordan man kan gøre det.
-Der er lagt op til at det skal blive til en “Min Købmand”, bygningen skal købes og så lejes ud til en købmand, osv. Det er det Dagrofa vil fortælle om hvordan, lyder det fra Tom Ahlehoff Rasmussen.
Meget kort fortalt er der planer om salg af anparter på 2500 kr til finansiering. Der skal nedsættes nogle arbejdsgrupper med forskellige kompetencer. Bla. til at søge fondsmidler, kompetencer inden for finansiering, håndværk mm.





















