Jonna og Ingolf Jacobsen fejrer guldbryllup

Jonna og Ingolf Jacobsen i Nyråd kan på lørdag fejre guldbryllup. De er kendte for deres utrolige virke og er bla. grundlægger af Corning Cabelcon i Ørslev.

Ingolf og Jonna Jacobsen

De er ikke nemme at interviewe, de taler hurtigt og i munden på hinanden, er meget hjertelige og de har så meget at fortælle. Og de er begge fyldt med energi.

Jonna er fra Tim tæt ved Vedersø i Jylland. Ingolf er fra Herning. De mødte hinanden dagen efter Jonnas 18 års fødselsdag, og det var dagen efter som var en fredag, for man gik ikke i byen, hvis man skulle på arbejde dagen efter. De har kendt hinanden i 51 år.

Hvorfor havnede I i Vordingborg:

-Vi var fattige, vi skulle tjene nogle penge, kom det spontant fra Jonna.

De kom til Vordingborg i maj 1977.

Det er en længere historie hvorfor de havnede i Vordingborg.

-Da vi kom hjem fra Australien holdt Militærpolitiet uden for vores bolig,  de skulle forkynde for mig, at jeg skulle  møde på kasernen i Holstebro og aftjene min værnepligt.

-Vi måtte sælge vores hus vi lige havde bygget, for vi kunne jo ikke leve af en værnepligtløn selvom Jonna arbejdede. Efter militæret søgte jeg job, jeg havde lavet noget kabel-tv i Jylland inden militæret. Men da jeg var færdig med værnepligten, var mit job erstattet af en anden. Jeg blev i stedet tilbudt arbejde i Vordingborg, så sagde jeg til Jonna at det var i Sønderjylland. Jeg havde taget fejl af Sønderborg, det ligger jo bare 100 km sydpå ….

Jonna skulle ikke til Vordingborg, hun vidste udmærket hvor det lå.  -Jeg blev sendt til Orehoved hver eneste sommerferie hos min faster.

-Det var grunden til vi havnede her. Vi fik at vide, vi kunne leje en bolig i Vordingborg. Vi ankom til Vordingborg med flyttelæs og tre børn. Vi opsøgte Viggo Andersen i TV-huset i Vordingborg, men han kendte ikke noget til det, men så skaffede han os et sommerhus på Ore i Vordingborg. Sådan kom jeg i gang med at lave kabel-tv i Vordingborg, lyder det fra Ingolf.

-Men ejeren af firmaet glemte at betale mig løn, det endte da også med at firmaet gik ned og at jeg sammen med Viggo Andersen købte resterne med den løn jeg havde til gode i konkursboet, og det var sådan vi startede virksomheden TV og Antenneteknik. Vi lavede kabel-tv i alle småbyer rundt omkring, fællesantenner og kabel-tv. Der var gang i den. Derfra begyndte vi så med Cabelcon i Ørslev i 1983 hvor vi byggede et lille “hønsehus”, derfra var vi et par år i Vordingborg, så byggede vi igen i Ørslev i 1988 hvor det er nu.

1991 – 96 var de i USA hvor de opkøbte en lille producent, de kunne nemlig ikke komme  ind på  det amerikanske marked på anden måde. Deres yngste søn kom derover som 14-15 årig og tog eksamen på High School, det svarer til studenter eksamen.

-Vi var der med alle tre børn og de to ældste tog også med derover, men lige så stille sivede de hjem igen, de fik danske kærester og de blev gift med 3 måneders mellemrum i Danmark. Så havde vi bare at rejse hjem til bryllup! Da vi solgte virksomheden i USA, sagde børnene, at hvad sku  vi sidde her over for? Så vi rejste hjem.

-TV og Antenneteknik som vi stadig havde dengang da vi startede Cabelcon, solgte vi til en af medarbejderne, der hed Torben Wulf, det er ham  der er direktør for Dansk Kabel-tv i Vordingborg  i dag. Dengang vi solgte, havde TDC besluttet, at de ville ind i dette marked og havde købt Dansk Kabel-tv i Kirke Jyllinge. Senere købte TDC  også TV og Antenneteknik. Så et eller andet sted har vores virke da sat gang i en masse ting.

-Det er godt nok mange der har fået smør på brødet via vores virke.  Vi har sat mange ting i gang. Det siger de begge med en vis stolthed i stemmen.

Hvornår og hvorfor købte I Vordingborg Køkkenet?

-Vi købte Vordingborg Køkkenet i julen 1994 eller 1995, det kan jeg sgu ikke huske. Advokat Jørn Hedin i Vordingborg ringede til mig i USA og sagde jeg skulle købe Vordingborg Køkkenet, jeg sagde jeg ikke skulle have nogen køkkenfabrik. Den kørte ikke så godt og Hedin mente jeg havde pengene og syntes vi skulle og det ville være godt for byen. Jeg sagde til ham, at vi kommer hjem til jul. Men Jonna sagde nej, “jeg gider ikke flere virksomheder, nu kunne det være nok”. Jonna var faktisk den værste modstander vi alle sammen havde.

Den 17. december forhandlede de fra kl 14 til 03 om natten med Jørn Hedin og ejer Jens-Christian Dehn.

-Til sidst rejste jeg mig op og sagde,  “hr Dehn! Enten skriver vi under nu, eller også går jeg ud af døren. Så kan du selv bestemme, nu gider jeg ikke være med mere.  Så skrev Dehn under, fortæller Jonna.

-Vi har haft et spændende liv, det har ikke altid været nemt, også hårdt,  især i USA. Nogle gange anede jeg ikke hvor jeg var, jeg rejste rigtig meget. I USA ville de se chefen selv, og så må man jo stille op. Det var utroligt belastende, lyder det fra Ingolf.

-Tiden render, vi har haft for travlt, tiden er gået uhyggeligt stærkt. Det har ikke altid været en dans på roser, du kommer ikke sovende til tingene, kommer det eftertænksomt fra Jonna.

-Jeg er af natur doven, så det vigtigt at inddrage medarbejderne, en god blanding af fællesskab og frihed giver demokrati, så hvis du laver den blanding god… fortæller Ingolf.

-Danmark er nok det aller nemmeste sted at tjene penge, fordi der er ingen der gider, så kan du komme til, lyder det med glimt i øjet fra Ingolf.

-Sådan har han altid været bryder Jonna ind medens hun trækker overbærende på skulderen.

– Det er jo en metafor, griner Ingolf. -Men hvis du ikke tager chancen, så vinder du sgu ikke.

De var selvstændige med en maskinfabrik, før de tog til Australien.  Det var i Timring ikke langt fra Herning, men oliekrisen i 1974 gjorde de mistede samtlige ordrer og måtte fyre alle, men fik den solgt. Så tog de til Australien.

-Vi gad ikke være i Danmark med alt det bøvl, de var ikke rigtig kloge i Danmark, men det tog kun et lille års tid så havde vi ikke flere penge og tog hjem igen, griner Ingolf.

-Jeg arbejdede på et stålvalseværk et sted hvor man vedligeholdt værkets lokomotiver, stålvalseværket havde lige så mange lokomotiver som DSB.

-Det var meningen, vi ville blive i Australien. Men det var så gammeldags. Skulle vi have en telefon skulle man søge om det kunne gå op til 1½ år før du fik den. Vi havde en dejlig tid dernede. Vi boede i en lille stål og fiskeriby Wollongong 80 km syd for Sydney.

Ingolf er 69 år jeg blir 70 til december, -Det behøver du sgu da ikke at fortælle, du er kun 69, udbryder Jonna.

-Jonna er kun 68 år nogle dage endnu, sådan er grundtonen mellem dem, hjertelig og drillende men også alvorlig.

Der var planlagt stor fest, men den er aflyst grundet covi-19. Skulle festen gennemføres skulle de deles i to. Nu fejres den med de nærmeste med et telt i haven.

Ingolf og Jonna Jacobsen

Stort tillykke til guldbrudeparret fra Vordingborg.in

Foto Anders Munch

PS: Du kan lige under dette opslag tilmelde dig avisens nyhedsbrev i feltet “min@adresse.dk”. Så får du nyhederne direkte i din mailboks hver dag. Du kan altid nemt og smertefrit framelde igen.