Teater for børn på Møn.
Kom på besøg i vores hyggelige lille dukke-musik-teater.
Her er virkelig ro, plads til fordybelse og nærvær.
I vil møde Birgitte, som har skabt forestillingen “Jeg mødte en vandmand, der skreg”.
Kom ind i hendes univers af sange og skønne dukker – og vær med til at mærke naturens magiske energi.
Et træ, der kan se – et æg, der kan tale – en vandmand, der råber om hjælp – 4 små pindsvin, der holder sammen – en lille fortvivlet flagermus, der ikke helt har lært at flyve. Og en flok bier, der har brug for nektar – så tag en blomst med ( gerne vild ).
Og måske bliver det hele forstyrret af en stork, der vildt gerne vil danse.
Den gratis elbus holder lige ved døren.
MOENIA DUKKE-MUSIK-TEATER
Mimersvej 3, Askeby.
ONSDAG DEN 24. JULI 2024
11:30 – 12:15