Henrik Hansen Automobiler
Bogføring og regnskab af Karin O. Jørgensen Vordingborg.
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøxl-byg i PræstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400DGI Huset Vordingborg svømmehal vandland

I politiets søgelys flere gange på usædvanlig vis

En 28-årig mand fra Stubbekøbing var mandag i kontakt med politiet ad flere omgange.

Han blev anholdt natten til mandag klokken 1.55, fordi han var eftersøgt til fogedretten. Klokken 9.35 blev han kørt til retten og løsladt, men kort efter klokken 11.00 ankom den 28-årige til 7-Eleven på banegården i Nykøbing. Her puttede han forskellige varer i sin rygsæk og forlod forretningen uden at betale for dem. Imidlertid havde han efterladt sin telefon til opladning i butikken, så da han kom tilbage efter den, mødte han politiet, og han blev sigtet for butikstyveri.

Klokken 16.18 fik politiet en anmeldelse om, at der kørte en mand på knallert på en badebro ud for Vesterstræde i Stubbekøbing og at han havde en håndøkse med, som han havde vist til nogle drenge. Politiet rykkede ud til stedet, og her traf politibetjentene den 28-årige igen. Han havde ganske rigtigt en håndøkse i sin rygsæk, så han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, og øksen blev beslaglagt.

  •   
  •  
  •  
  •  

Har du en nyhed, historie, jubilæum, fødselsdag mm send til —red@vordingborg.in evt mob 42957089. CVR-nr.: 17663232
Kontakt: email: —red@vordingborg.in Mob: 42957089
Ansvarshavende: Anders K. Munch
Nyt fra Vordingborg Kommune. Nyheder fra Præstø, Stege, Stensved, Stubbekøbing, Lundby, Nyråd ….