Vi prøvede at blive enige om, hvad middagen lørdag skulle bestå af. Valget faldt på noget som det var maaange år siden vi sidst havde fået – forloren hare.
Det var egentlig temmelig nemt at lave, opdagede vi. Og tog ikke lang tid.
Til to personer brugte vi:
500 gr hakket kalv og flæsk.1 æg en håndfuld grovvalset havregryn 1 spk mel 1 løg finthakket 1 rød peber finthakket 3 skiver bacon ristet og blandet ind i farsen frisk rosmarin og timian salt, per, papriprika, røget paprika det hele rørt sammen med en håndmixer i 3 min (husk dejkroge og ikke piskeris)
Farsen formes til et brød og ned på et fad, ved siden af farsen lagde vi gulerødder, men alle slags rodfrugter kan benyttes. 40 min ved 190 grader.
Sovsen er vigtig: Opbagt med 1 spk mel, rødvin, kartoffelvand, ribsgelè, overskydende saft fra den bagte fars, soya, kulør, ½ okseboulion-tern.
Tilbehør. Kogte kartofler og salat.
Velbekomme!!
Til orientering blev der masser tilbage, så der er faktisk til 4 personer.
…
Læs også: Vordingborg.in har nu mere end 19.000 følgere (og hvad det har af betydning).