Gratis foredrag. Mange har i efteråret 2024 lagt mærke til, at der er meget færre fugle i haverne.
Synes vi bare, at der er færre, eller er det også rigtigt?
I Vordingborg Kommune har man i mange år registreret antallet af padder, og trods nye vandhuller er der sket en stor tilbagegang i antallet af frøer og tudser.
Men der er da også nogle lyspunkter for naturen. Bo Kayser fra Dansk Ornitologisk Forening og Flemming Kruse fra Danmarks Naturfredningsforening præsenterer resultater fra de senere års undersøgelser.
Hvordan ser det reelt ud? Hør om de senere års undersøgelser mandag d. 31. marts kl. 19 på Vordingborg Bibliotek.
Foredraget er i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Der er gratis adgang med billet, som fås online HER .