Forbindelse med os
Kaj Kok
moderne tøj til mænd Nu Men Vordingborg
begravelse bisættelse Vordingborg Kommune Stege stensved præstøBrændeovn-m-miljø-Vordingborg-Arnestedet-200x400

pa min vej

Hvad blev der af Hugo Max Nielsen?

Publiceret

: ,

En varm forårsdag i 2022 mødte jeg Hugo Max Nielsen og hans søn Lars, de var i fuld gang med at skifte døre og vinduer i et hus i Stensved. Men arbejdede Hugo ikke i Kommunen?

Det gjorde han engang, men stoppede 2014.  Han var drifts-ingeniør af vejene i gamle Vordingborg kommune,  så blev kommunerne slået sammen og han blev chef for Vej og Park og havde 70 mand under sig.

Før det var han hos DSB, derefter i Storstrøms Amt og her har han bygget omfartsvejen Mønsvej, haft tilsyn med broerne og har i den forbindelse været helt oppe i toppen af Dronning Alexsandrines Bro.

-Det var en gammel drøm om at blive tømrer igen der gjorde, at da jeg gik på pension, startede jeg firmaet Din Handyman – Jeg er jo udlært tømrer , så blev jeg bygningsingeniør og min mester var ærgerlig da jeg stoppede hos ham, han synes jeg var ret god, det var jeg også, jeg fik bronze og højeste karakter, griner han lidt pralende.

-Det ligger lidt til familien, min søn Lars fik også højeste karakter som bygningssnedker. At jeg blev ingeniør hang lidt sammen med, at både min far og storebror var ingeniører.

-Da jeg startede Din Handyman var der mange der sagde, at jeg var kommet på den rette hylde, det kunne de se.

– Rent fagligt har Din Handyman givet meget, også det at komme ud og tale med mennesker og reelt finde ud af, hvad det var de ville med “byggeriet”- det gir en gensidig tilfredsstillelse.

Hugo arbejdede i gennemsnit 20 timer om ugen i Din Handyman. -Nogle uger på fuld tid andre uger holdt jeg fri, jeg bestemte jo selv, lyder det fra Hugo Max Nielsen.

-Min kone var stadig tandlæge da jeg gik på pension, så jeg kunne helt passe mig selv, og det gjorde jeg så.

Hans søn Lars hjalp af og til til i Din Handyman.

Far og søn.

-Det har været utroligt givende at arbejde sammen med Lars. -Nu har jeg lige hjulpet ham med et  halmhus, så har vi noget fælles der.

– Når vi arbejdede sammen, fik vi talt en masse og lærte hinanden at kende på en helt anden måde – jeg har måske ikke været så meget sammen med børnene, men så er det her jo en fantastisk måde at være sammen på. Og jeg har også lært meget af ham og omvendt.

Hugo kan se der er sket en kanon udvikling af værktøj og materialer. -Et moderne hus i dag har jo enormt mange flere forskellige slags komponenter end et ældre murermesterhus. -Som en sagde “det er sgu nemmere med en  bro – der er kun stål og beton”.

Hugo har hovedsagelig lavet småopgaver som at skifte døre, vinduer og lave terrasser. -Selvfølig også andre småting som en stol der vipper, griner han.

Så kom overraskelsen -Jeg stoppede faktisk for et par måneder siden med Din Handyman! Jeg tager ikke mere arbejde ind. Jeg er 73 år, det må være okay på tide.

Noget af tiden bruger han med at hjælpe sønnen Lars og hans familie. De bor ved Svanholm Gods hvor de er 6 familier der hver har 1½ hektar jord hvor de dyrker permakultur.

  •   
  •  
  •  
  •  
Klik for at kommentere

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

images/Rotationbanner/Hoejresidebar2/RemaStensved/ikke navngivet 2.jpgVordingborg Låseservice