Hugorme er kommet frem af vinterdvalen og nyder det lunere vejr
Det kølige blæsende forår har forsinket hugormenes opvågnen fra vinterdvalen. Temperaturen skal helst op på en halv snes grader, før hugorme i det tidlige forår finder en solbeskinnet plet, der kan give dem lidt tiltrængt varme i kroppen.
Mens hugormene er vintersløve er der gode muligheder for at finde dem uden, at de forsvinder længe før vi får øje på dem. Ofte vil en raslen i løvet antyde, at en hugorm er på vej væk.
Nu hvor det er blevet varmere, kan man stadig være heldig at få øje på en hugorm, der måske ligger og soler sig midt på stien, men man skal være meget uheldig for at komme til at træde på en, fordi den oftest hurtigt forsvinder ved mindste forstyrrelse. Kun hvis den bliver truet, kan en hugorm finde på at udvise aggressiv adfærd.
Hugormen er den eneste slange i Danmark med et giftigt bid, og hvor alvorligt et evt. bid er, afhænger af hvor meget gift hugormen når at sprøjte ind. Bliver man bidt, skal man søge læge, men det er de færreste voksne, raske , som får alvorlige symptomer.
I Danmark kan der findes hugorme i store dele af landet i lyngklædte arealer og sandede områder, i klitter og moseområder, på heder eller langs marker og i levende hegn, eller omkring søer og i skovområder. På vore kanter ses flest hugorme på Ulfshale, Knudshoved, Feddet og lignende steder. Hugorme findes i to varianter: en zigzakstribet slange, som ikke er til at tage fejl af og en helt sort hugorm, der kan forveksles med en snog. Snogen, der ofte er længere end en hugorm – op til 130 cm – kendes på sine markante gule nakkepletter. Både hugorm og snog er totalfredede arter.
