Video: Historisk optog i Stege da kirkeskibet Justitia blev vist frem inden ophængning.
For 300 år siden blev kirkeskibet Justitia første gang hængt op i Stege Kirke.
Her havde den norske sømand Hans Larsen bygget linjeskibet Justitia på Nyord i årene 1715-18 og skænkede i 1718 skibet til Stege Kirke da der ikke var nogen kirke på Nyord, hvorfor beboerne benyttede kirken i Stege.
Hans Larsen deltog i danskernes søslag mod svenskerne ved Rügen i 1715. Han afmønstrede og bosatte sig på Nyord og i taknemmelighed over at han mirakuløst overlevede slaget, byggede han skibet og forærede det i til kirken.
Omkring år 1800 blev Kirkeskibsforeningen Justitia oprettet. Det er foreningens formål hvert 10. år at vedligeholde skibet og hænge det op igen efter forskellige ceremonielle former, bla. optoget gennem byen og banken på døren til kirken, hvorefter præsten lukkede op.
Den Kgl. Livgardes Tambourkorps gik forrest i optoget gennem byen og spillede.